Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Staffeldt, Adolph Wilhelm Schack, 1769-1826, Digter, Amtmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
følte en levende Forargelse over den Tilsidesættelse, der blev det
danske Sprog til Del fra de offentlige Myndigheders Side endog,
ja vel ikke mindst, i selve Rigets Hovedstad, og hans indtrængende
Forestillinger om dette Misforhold førte til den i dansk
Militærhistorie hidtil utænkte, for ikke at sige utænkelige, Reform,
at Undervisningen paa Kadetakademiet i hans Fag tillodes ydet
paa Dansk. Der kan ikke være Tvivl om, at det var Paavirkningen
af Lærerens patriotiske Varme, der tændte hans unge Discipels
Retfærdighedsfølelse i Flammer, saa at den tysk fødte og
tysk opdragne Yngling blev en af Danskhedens nidkjæreste
Vaabenførere, der ligefrem som Udfordring satte den forurettedes
Farver i sit Skjold og higede efter Lejlighed til at kæmpe for dem.
Som 20aarig Lieutenant førte han et saadant Slag mod en forløben
tysk Charlatan Jos. Pallini, hvis Færd her i Landet gav ham
Anledning til de voldsomste Anfald mod den indvandrede Tyskhed. «Er
det ikke min Pligt som dansk Mand – skriver S. i sit
Fejdeskrift – at gjøre mine Medborgere opmærksomme paa den
utaknemmelige Slange, de igjen gav Liv ved deres ømme Barm? Er
det ikke min Pligt at opfordre mine Medborgere til at istemme en
Haanlatter, der som en Stormvind kaster Uslingen ud af Landet
og truende lyder i Tysklands Dale . . ? Han havde det til fælles
med en Del fornemme tyske Embedsmænd her i Landet, at han
med stor Behag nød det danske Brød, men med stor Mishag hørte
det danske Sprog.» Ganske kort Tid efter denne polemiske Affære
se vi paa ny S. i Leding mod Tyskeriet i Danmark. I Debatten
om Baggesens Operatext «Holger Danske» – den saakaldte
«Holgerfejde» – var der fremkommet et anonymt Indlæg, betitlet
«Ausrufungen» (af Fru Frederikke Brun). Dets hysteriske Pathos og
dets indtil det latterlige opskruede tyske «Schwung» i Stilen stillede
det uden for enhver alvorlig Diskussion; men den ungdommelig
enthusiastiske S., hvis sproglige Form heller ikke var fri for at
være noget krampagtig højstemt, fandt sig beføjet til at tage
Kampen op og udgav, ligeledes anonymt, et Skrift «Om den Ting kaldet
Ausrufungen osv.» (1789), i hvilket han retter de skarpeste Angreb
mod de Tyskere, «der aabne sig Veje gjennem de danske og haansmilende
til begge Sider stige op til Landets Isse; mod dem, der
altid foretage Sammenligning mellem det Land, de forlod, og det,
de tyede til, – for at lade os føle det Offer, de af bare
Menneskekjærlighed og Begjærlighed at ophænge nogle Lamper i vore mørke
Hjærneskaller bragte os; mod dem, der ikke erkjende, at danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
