- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
239

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sponneck, Wilhelm Carl Eppingen Rigsgreve, 1815-88, Finans- og Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Postvæsenets Embedsmænd, der alle sattes paa fast Lønning, medens
de tidligere mere eller mindre lønnedes med Sportler. Ogsaa
foretoges under hans Styrelse Salget af Statens Fæstegods og af mange
mindre Domæner, ligesom det var ham, der paa Regeringens Vegne
ordnede Finanslovens konstitutionelle Behandling sammen med
Monrad og Fenger som Formand og Ordfører for Folketingets
Finansudvalg. Statsbogholderiets Oprettelse 15. Dec. 1848 skyldes
ligeledes ham.

Hvor stor Tillid man havde til hans administrative Dygtighed,
viste sig bedst, da hans Efterfølger og politiske Modstander Andræ
knap 3 Uger efter S.s Afgang som Minister 29. Dec. 1854 udnævnte
ham til Generaltolddirektør, et Embede, der særlig oprettedes til
ham og gav ham en meget udstrakt Myndighed. Han beholdt
denne Stilling indtil 30. Juni 1863 og styrede saaledes under
forskjellige Embedsnavne det danske Toldvæsen uafbrudt i næsten 20
Aar, længe nok til at kunne paatrykke hele Etaten et fast Præg.
Hans Strænghed og Paapassenhed gjorde ham mere frygtet end
afholdt, men hans Indsigt og Retfærdighed sikrede ham almindelig
Agtelse. Han taalte ingen Uregelrethed, end sige Uredelighed,
der tidligere gik stærkt i Svang, fjærnede ubarmhjærtig alle
uduelige og upaalidelige Embedsmænd og søgte efter Evne at bringe
dygtige Kræfter frem. Han forstod i Virkeligheden at højne hele
Etaten. Ogsaa tilfaldt der ham det Hverv at udarbejde, først 1857,
siden 1862, Udkast til en ny Toldlov, det sidste blev til vor
nu-gjældende Lov af 4. Juli 1863. Det var hans Stræben at gjøre
Tariffen bestandig mere finansiel og at frigjøre den for alle Hensyn
til Industrien. Med fuld Føje blev han ogsaa senere Æresmedlem
af den engelske Frihandelsforening «Cobden-Klubben».

Da S. 1863 tog Afsked, var det for at kunne følge den unge
Kong Georg (V, 593) til Grækenland som hans politiske Raadgiver
i Sept. s. A. Om hans Virksomhed i denne vanskelige Stilling
haves kun uklare Oplysninger. Man ved, at det var ham, som
fik Kongens Farbroder Prins Julius (VIII, 616) bortsendt i Febr. 1865,
fordi han havde tilladt sig i selve Slottet at samle Oppositionens
Ledere til en politisk Intrige mod Ministeriet. Men dette strængt
konstitutionelle Skridt vendte sig imod S., da Oppositionen i Okt.
fik Overvægten i Nationalforsamlingen og derefter krævede S.s
Fjærnelse. Denne var allerede som Udlænding ilde set, og hans
selvsikre Optræden krænkede yderligere det græske Folk; Kongen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free