Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spandet, Niels Møller, 1788-1858, Dommer og Politiker - Spang, Peter Johannes, 1796-1846, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arvefølgesagen. Han tog ikke megen Del i Forhandlingerne, men
opfattede sit Hverv med saadant Alvor, at han aldrig forsømte noget
Møde. Han nød ogsaa den største Agtelse fra alle Sider (var
næsten uafbrudt en af Viceformændene), skjønt han som Regel
stemte med yderste Venstre og særlig sammen med Grundtvig i
Spørgsmaalet om Pressens Stilling.
Ved et lille Forslag, han 1850 stillede sammen med H. E.
Schack, gav han Stødet til den senere Tyendelov, men mest Opsigt,
ja ligefrem Forargelse vakte han ved sit Lovforslag om Trosfrihed
1850. Det sigtede til at fjærne al kirkelig Tvang ved at
tillade borgerligt Ægteskab, fritage Forældre for Pligten til at lade
deres Børn døbe og give Folk uden for de anerkjendte Trossamfund
Ret til at aflægge en højtidelig Stadfæstelse i Steden for den
sædvanlige Ed. Imod dette Forslag rejstes rundt om i Landet en
formelig Storm med Masseadresser, og den Opfattelse kom fra
mange Sider til Orde, at S., der var en alvorlig troende Mand,
havde villet omstyrte Kirke og Kristendom. Det gav dog Stødet
til Loven af 1851 om tilladt borgerligt Ægteskab for Folk uden
for Folkekirken eller af forskjellige Trossamfund samt senere til
Daabstvangens Afskaffelse.
S. var fremdeles Ordstyrer ved den store oppositionelle Grundlovsfest
1854 saa vel som ved flere følgende og tog ligeledes Del
i Deputationen til Kongen sammen med Fakkeltoget i Dec. 1854
efter Ministeriet Ørsteds Fald. Derimod søgte han ikke senere
Valg til Rigsdagen. Endelig fremsatte han 1855 i «Fædrelandet»
det første Udkast til at forbedre Kvindernes retslige Kaar ved at
give dem lige Myndighed, Arveret og Næringsret osv. med Mændene;
ogsaa dette vakte strax nogen Spot, men gjennemførtes dog
næsten helt 2 Aar senere.
Uden forudgaaende Sygdom døde han 9. Nov. 1858. Han
betegnedes af Grundtvig ved Jordefærden som «en stille Fyrste»,
og han var ogsaa en grundhæderlig, retsindig og frisindet Mand.
Han havde 18. Okt. 1822 ægtet Johanne Ipsen (f. 15. Sept. 1802
d. 27. Sept. 1872), Datter af Husmand Morten I. i Rerslev ved
Roskilde.
Erslew, Forf. Lex.
Barfod, Rigsdagskal.
Folke 1859, S. 169 ff.
Collegialtid. 1827, S. 7 ff.
Kirkehist. Saml. 3. R. III, 704 ff.
Emil Elberling.
Spang, Peter Johannes, 1796-1846, Præst, Søn af
Lysestøber, siden Møbelhandler, Johan Caspar S. (d. 1847) og Bente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
