- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
172

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophie Amalie, 1628-85, Dronning - Sophie Caroline, Fyrstinde af Ostfriesland, 1707-64

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bestemte Enkesæde Nykjøbing paa Falster, til hvilket laa som
Livgeding Krongodset paa Laaland og Falster, der yderligere var
blevet forøget 1665 med Maribo Kloster og dets Tilliggende, paa
Hørsholm, hvor hun drev et stort Landbrug, og Dronninggaard og
i Kjøbenhavn paa Sophie-Amalienborg. Saa vidt muligt søgte hun
at bevare sin Magt over den ny Konge, men denne kjededes ved
hendes Paatrængenhed. Hertil kom, at hun nærede den største
Skinsyge . over for sin Svigerdatter Dronning Charlotte Amalie.
Hver Gang hun opholdt sig i Kjøbenhavn, kom det til Stridigheder
imellem dem om Forrangen. I visse Henseender opretholdt
hun dog sin Indflydelse, saaledes med Hensyn til Leonora Christinas
fortsatte Fangenskab. Men for øvrigt søgte hun at erstatte
Tabet i den Magt, hun tidligere som Ægtefælle havde haft over
den regerende Konge, ved alle Haande Intriger. Hun havde foreløbig
2 Formaal for sin Politik, det ene Var, at Danmark skulde
holde sig gode Venner med Frankrig, fordi hendes Broder
Hertug Johan Frederik stod paa den franske Side i det evropæiske
Sammenstød, det andet var at faa sin Datter Ulrikke Eleonora til
svensk Dronning ved Ægteskabet med Carl XI. Hun haabede at
kunne faa Griffenfeld med til begge Dele, og der herskede i alt
Fald paa Overfladen et venskabeligt Forhold imellem dem. Krigens
Udbrud 1675 og Griffenfelds Fald bleve hende nye Skuffelser.
Ogsaa efter den sidste Begivenhed søgte hun at virke for snarlig
Fred af Hensyn til Datterens Ægteskab, og Intrigekampen herom
forenedes med Modsætningen mellem hende og Charlotte Amalie,
der stod paa Brandenborgs Side. Hun havde ogsaa den Tilfredsstillelse
at opleve Ulrikke Eleonoras Bryllup 1680. Efter at have
været syg et Par Maaneder døde hun 20. Febr. 1685 paa
Sophie-Amalienborg, i alt Fald til Held for Leonora Christina. Kongen
kuldkastede hendes Testamente, som havde været deponeret hos
hendes Brødre i Hannover, og som begunstigede Prins Jørgen;
derimod fandt hendes Ligfærd og Bisættelse i Roskilde Domkirke
Sted med stor Pragt 27. Marts s. A.

Becker, Saml. t. Frederik III’s Hist. I—II.
Danske Saml. 2. R. III—V.
Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 730 f.
Fridericia, Adelsvældens sidste Dage.
A. D. Jørgensen, Peder Schumacher Griffenfeld I—II.
Christensen, Hørsholms Hist.

J. A. Fridericia.

Sophie Caroline, Fyrstinde af Ostfriesland, 1707—64, Søster
til ndfr. nævnte Dronning Sophie Magdalene af Danmark, fødtes
31. Marts 1707 og ægtede 8. Dec. 1723 Georg Albert, Fyrste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free