- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
91

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skrike, Adolph, 1811-91, Kolonialdirektør - Skrike, Jacob Philip Andreas, f. 1840, Stiftamtmand - Skrike, Julius, 1815-96, Legatstifter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

endog efter at han ved et Uheld havde mistet sin betydelige
Formue; det var derfor ganske naturligt, at der blev lagt Beslag paa
hans Kræfter saa vel i Velgjørenhedens Tjeneste som i andre
Retninger; saaledes var han Medlem af Statsinventariekommissionen,
Formand i Sygeforeningen «Hygæa», Revisor ved Diakonissestiftelsen,
Medlem fra 1859-75 af Direktionen for Sparekassen for Kjøbenhavn
og Omegn, Direktør 1873-91 i det kongl. oktroierede
kjøbenhavnske Brandassurancekompagni, til hvilket han havde været
knyttet siden 1863; desuden besad han stor Interesse for
Personalhistorie og Genealogi, som han syslede med, og var musikalsk
begavet, hvad der medførte, at han paa forskjellige Maader var
knyttet til Musikforeningen lige siden dennes Stiftelse i 1836. –
30. April 1838 havde S. ægtet Lisine Fraas (f. paa Aagaard 6. Maj
1810, d. 23. Febr. 1877), Datter af Godsforvalter Philip F. og Marie
Elisabeth f. Koefoed.

F. C. Bruun, Udenrigsministeriet 1770-1870.

C. Zytphen-Adeler.


Skrike, Jacob Philip Andreas, 1840-1905, Stiftamtmand,
en Søn af ovennævnte Departementschef Adolph S., fødtes i
Kjøbenhavn 23. Juli 1840, blev 1858 Student fra Metropolitanskolen og
1864 juridisk Kandidat. 1868 ansattes han som Assistent i
Indenrigsministeriet, hvor han 1876 avancerede til Fuldmægtig og 1879
tillige blev Expeditionssekretær. 1868-72 var han end videre
Fuldmægtig paa Sjællands Stiftamts Kontor. 1880 udnævntes han til
Borgmester i Aalborg og i Slutningen af 1885 til Stiftamtmand over
Viborg Stift samt Amtmand i Viborg Amt, hvilket Embede han
endnu beklæder. Desuden er han siden 1894 successivt bleven
kongl. Kommissarius ved forskjellige Jærnbaner i det nordlige
Jylland, og 1898 udnævntes han til Formand for den angaaende
Jærnbanenettet i Midtjylland nedsatte Kommission. 1894 fik han
Danebrogsordenens Kommandørkors af 2. Grad. – Han blev 1. Avg.
1883 gift med Elisabeth Kirstine Gleerup (f. 1. Okt. 1857), en Datter
af Severin G. til Hovedgaarden Vang i Vendsyssel og Caroline f.
Koefoed og døde 3. Sept. 1905.

G. Kringelbach.


Skrike, Julius, 1815-96, Legatstifter, blev født 1. Juli 1815
i Kjøbenhavn og var Broder til foran nævnte Gehejmelegationsraad
Adolph S. 1832 blev han Student, 1838 juridisk Kandidat. Efter
sin Faders Ønske tog han til London og blev ansat i Hambros
Bankierhus, var der i nogle Aar, til han i 1842 blev Volontær i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free