- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
86

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skram, Peder, -1581, til Urup, Rigsraad, Søhelt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hinanden, har med rette tildraget sig Opmærksomheden. Elsebe Krabbe,
som har skildret sin Mands Levned, hævder, at han var «øverste
Admiral» over den svenske Orlogsflaade og ligeledes over de
danske og preussiske Skibe, som i Maj forenede sig med den under
Gulland; men det lader sig ikke nægte, at Fru Elsebes Skildring,
som nærmest er at opfatte som et Forsvarsskrift, ikke paa alle
Punkter er fuldt paalidelig, i det hun i ikke ringe Grad
overdriver den af hendes Husbond spillede Rolle. Svenske Historikere
have da ogsaa i den nyeste Tid taget til Orde imod hendes
Fremstilling af Kommandoforholdet paa den svenske Flaade, medens
man fra dansk og tysk Side har forsvaret den. Ved skarpsindige
Fortolkninger af Ytringer i Gustav I’s Skrivelser har man søgt at
udrede Forholdet, men den Slags Fortolkninger ere mislige, fordi
man saa let kommer til at læse mere og andet ud af Ordene, end
der efter Brevskriverens Mening skulde staa i dem, og saa længe
der ikke kan bringes nyt Materiale til Veje, maa man derfor
vistnok sige, at Striden ikke kan afgjøres. Hvorledes Forholdet mellem
P. S. og Mans Svensson nu imidlertid har været ordnet de jure,
ser det dog nærmest ud til, at den førstnævnte, i hvert Fald til
Tider, faktisk har været den ledende.

Efter at Flaaderne havde samlet sig ved Gulland, stødte de
9. Juni under Bornholm paa Hanseaternes og Grev Christoffers i
Antal betydelig underlegne Flaade. Det var egentlig kun det
svenske Admiralskib, som paa de allieredes Vegne under en
flyvende Storm kæmpede en varm Kamp med det grevelige Hovedskib.
Det sidste blev ilde tilredt, men undgik dog at blive taget
og trak sig med sine Sekundanter tilbage til Sundet, medens den
forbundne Flaade styrede over mod de fynske Farvande, hvor en
Afdeling af den ved Svendborg en Uge senere erobrede en hel
lybsk Flaade, som den i Land flygtende Besætning forgjæves havde
søgt at opbrænde. De allierede bemægtigede sig derpaa
Langeland med Tranekjær og Korsør, hvorved de kongelige Troppers
Overgang over Store Bælt lettedes. Paa den videre Fart langs
Kysterne af Laaland, Falster og Møen brandskattedes disse Øer,
men da P. S. forbød al Plyndring, fremkaldte dette Forbud stor
Forbitrelse, og Krigsfolket paa det svenske Admiralskib, hvor han
endnu stadig opholdt sig, gjorde Mytteri og havde nær dræbt ham.
Christian III, hvem han tilmeldte dette, lod Sagen undersøge, men
de fremmede Befalingsmænd, hvem Undersøgelsen overdroges, gave
P. S. det Vidnesbyrd, at han havde skikket sig mod dem alle som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free