- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
80

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skram, Erik, -1568, til Hastrup, Landsdommer - Skram (Schram), Johan Christian Gustav, 1802-65, Jærnbanedirektør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1528 blandt de Adelsmænd, der skulde følge Kongen ind i
Hertugdømmerne. Aaret efter (8. Avg.) ægtede han Maren Lauridsdatter
Løvenbalk til Tjele, hvilken Gaard siden ved hendes Broders
Død kom i hans Besiddelse (s. X, 589). Fra 1546-58 var han
Landsdommer i Nørrejylland og forlenet med Holstebrogaard, men
mest kjendt er hans Navn fra den fortrædelige Proces, han 1557
maatte føre med sin Hustrus Brodersøn Knud Mogensen, hvis
ægte Fødsel og Arveret til Tjele han bestred (s. IV, 99). Han
beholdt vel Tjele, men maatte selv 12. beedige, at han i sin Tid
rettelig efter Loven tog Arv efter sin Hustrus Broder. Efter hans
Død, 30. April 1568 paa Hastrup, anerkjendte siden hans Sønner
Knud Mogensen paa Kongens Forbøn for deres rette Morbrodersøn
med Ret til at føre deres mødrene Vaaben.

Thiset.


Skram (Schram), Johan Christian Gustav, 1802-65, Jærnbanedirektør.
G. S. er Søn af Konferensraad, Direktør for den
almindelige Enkekasse Gerhard Christopher Schram og Anne
Johanne Christiane f. Jørgensen og blev født i Kjøbenhavn 13. Juli
1802. 18 Aar gammel gik han ud af Metropolitanskolen uden at
blive Student for at kunne overtage en Stilling som Kopist i
Enkekassens Bogholderkontor, hvor han efterhaanden avancerede til
Fuldmægtig 1826 og til Underbogholder 1835, indtil han 1842 afgik
med Pension ved Enkekassens Reduktion. Samtidig virkede han
som anerkjendt Fransklærer, baade privat og fra 1830 i en
Aarrække ved Søkadetakademiet. 1828 studerede han Fransk i Paris
under Chapsal, var atter i Paris nogle Maaneder i 1833 med
offentlig Understøttelse og senere 1837 henved et Aar. 1839 udgav han
en dansk Grammatik paa Fransk (2. Udg. 1866).

Med sin livlige og enthusiastiske Natur interesserede S. sig
stærkt for almennyttige Foretagender; han diskuterede i
«Fædrelandet» om Anlæg af elektriske Telegrafledninger og skrev en
Brochure om Gammelholms Bebyggelse (1853); og da hans Rejser, paa
hvilke han foruden Frankrig havde besøgt England, Holland og
Tyskland, havde vakt en levende Interesse hos ham for Jærnbaner,
arbejdede han utrættelig i Tale og Skrift for Indførelsen af dette
Befordringsmiddel i Danmark. Til Industriforeningen indsendte han
1840, uden selv at være Medlem af Foreningen, et Forslag om
Dannelsen af et Aktieselskab, der skulde anlægge en Jærnbane fra
Kjøbenhavn til Roskilde, og da Forslaget blev velvillig modtaget,
blev S. optaget i et Udvalg, som skulde føre Sagen videre. I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free