- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
76

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skovgaard, Peter Christian Thamsen, 1817-75, Landskabsmaler - Skovgaard, Peter Nikolai, 1783-1838, Litterat - Skram, Asbjørn Oluf Erik, f. 1847, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for sig nok til at bevare S.s Kunstneranseelse langt ud over den
Tid, hvori han virkede dels umiddelbart, dels ved sin store og
frugtbare Indflydelse paa en hel Skole af nationale Landskabsmalere.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
Fremtidens Nytaarsgave 1866.
S. Müller, Nyere dansk Malerkunst.

Sigurd Müller.


Skovgaard, Peter Nikolai, 1783-1838, Litterat, fødtes i
Nærheden af Rønne; Faderen var Lieutenant ved Dragonerne.
Han blev Student 1798 og sluttede fortroligt Venskab med den
jævnaldrende N. F. S. Grundtvig, hvis Interesse for Oldtiden han
vakte. Kun 21 Aar gammel udgav han «Beskrivelse over Bornholm»
I (1804), et Værk, der var samlet med megen Flid og
indeholdt mange gode Oplysninger, men ved Siden deraf hensynsløse
Udtalelser; paa Grund af en skarp Dom over Bornholms Forsvars-
og Skattevæsen og Udtalelser om Frederik III’s Fremgangsmaade
mod Corfits Ulfeldt blev Forfatteren idømt 14 Dages Fængsel paa
Vand og Brød. Selv efter den Tids Retsopfattelse var det en
haard og ubillig Dom (A. S. Ørsted, der var blandt Dommerne,
havde stemt for en langt mildere Straf). 1807 blev S. Lærer ved
en Realskole i Aalborg, 1810 Translatør i Engelsk, Fransk,
Hollandsk, Tysk og Svensk, 1814 Mægler, 1820 portugisisk Vlcekonsul.
Han besad megen Læsning og Kundskaber i mange Sprog; han
forfattede ogsaa enkelte Bøger, saaledes «Bornholms Saga» (1834);
hans plumpe Forsøg paa ved et historisk Falskneri at vise, at
Christian II havde myrdet sin Fader, blev hurtig opdaget.
Karaktersvaghed hindrede ham i at give sine betydelige Evner
tilbørlig Udvikling og bragte ham ogsaa legemlig til Forfald. Han
døde 17. Juni 1838. Hans Enke, Cathrine Marie f. Lehmann,
døde 1865.

Erslew, Forf. Lex.

Johannes C. H. R. Steenstrup.


Skram, Asbjørn Oluf Erik, f. 1847, Forfatter. Erik S. er
født i Kjøbenhavn 10. Marts 1847, Søn af nedennævnte
Jærnbanedirektør Joh. Chr. Gust. S. og Ida Johanne f. Hoö. 17 Aar
gammel, medens han gik i Metropolitanskolen, meldte han sig i
Marts 1864 ved Officersaspirantskolen og kom efter nogle
Maaneders Uddannelse til 3. Bataillon paa Als, hvor han 29. Juni i
Kampen ved Kjær By haardt saaret faldt i preussisk Fangenskab
(jvfr. hans «Hinsides Grænsen» i Galschiøts «Danmark» og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free