- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
73

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skovgaard, Peter Christian Thamsen, 1817-75, Landskabsmaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

man for første Gang en saadan Fortolkning af den danske Skovnatur,
at alle kunde kjendes ved den, om man end tillige maatte
føle, at denne Mester, der saa saa fint og helt paa alle Formerne,
ikke var i strængere Forstand Kolorist. Luften var i dette som
ogsaa i Flertallet af S.s følgende Arbejder noget haard og
glasagtig, og i Fortoningerne savnedes den Rigdom af Farver, den
Gjennemsigtighed, Duft og Glans, som ikke alene S.s samtidige
G. Rump, men ogsaa adskillige af de yngre danske
Landskabsmalere have kunnet raade over.

I 1844 udstillede S. bl. a. det prægtige «Parti af Sjællands
Kyst ved Dronningemøllen, Foraarsdag med uroligt Vejr», der nu,
som det hænger paa Nationalmusæet, almindelig kaldes med Navnet
«Aaens Udløb», et af Kunstnerens skjønneste Værker, hvis store
poetiske Virkning fornemmelig beror paa den Friskhed, hvormed
alt i det er set og gjengivet; det har hele Naturstudiens Naivitet
og Umiddelbarhed, og næppe har nogen nyere Marinemaler af
Faget evnet at give en mere udpræget Saltvandsstemning end den,
der slaar os i Møde fra dette lille Kystbillede. I 1845 fik Kunstneren Udstillingsmedaillen for 2 større Landskaber, af hvilket det
ene, «Parti ved Udkanten af Tisvilde Skov», blev solgt til
Kunstforeningen, medens det andet, «Udsigt over Skarrit Sø», kom til
Statens Samling. Af de Opgaver, han havde givet sig i Kast med,
var denne sidste uden Sammenligning den rigeste; han havde her,
hvor han, staaende forholdsvis højt, har set ud imellem
Forgrundens store Bøge, ud over Trægrupper, vide Planer og Indsøer,
indtil Skoven i Baggrunden slutter Udsigten, en Mangfoldighed af
Linjer og Flader at arbejde med, som det kunde være vanskeligt
nok at holde sammen paa. Opgaven er imidlertid behersket med
Mesterskab; der er Ro og Sammenhold i Billedet og ypperlig
Dybde i Rummet; alt er prægtig formet, ikke blot de herlige
Bøge og Jordsmonnets Enkeltheder, men ogsaa Dyrene, de stolte
Hjorte, der græsse i Forgrunden.

Efter at have vundet Udstillingsmedaillen vilde S. uden Tvivl
let have kunnet opnaa Akademiets store Rejsestipendium, men han
foretrak at følge sin Ven Høyens Raad, foreløbig at blive hjemme;
hvad det for ham først og fremmest gjaldt om, var at vinde fuld
Fortrolighed med Fædrelandets Natur. I de følgende Aar færdedes
han da som hidtil hver Sommer mest i Nordsjællands Bøgeskove for
der at gjøre de Studier, som han i Løbet af Vinteren lagde til
Grund for sine større Atelierbilleder, Ting som det ypperlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free