Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skonning, Hans Hansen, 1579-1651, Bogtrykker, theologisk, filosofisk og historisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oluf Rosensparre og Lisbet Gyldenstjerne paa Skarholt (XIV, 301),
der maaske have bekostet hans Uddannelse. Han var i deres
Tjeneste, medens Ol. Rosensparre var Lensmand i Mariager, og da
denne fratraadte Lenet 1610, blev S. i Mariager, hvor han 1611
begyndte sin Forfattervirksomhed med «Flosculi patrum qvorundam,
Blomster af adskillige Lærefædres Bøger om Verdens forfængelige
Vilkaar», et Arbejde, der vidner om en omfattende Læsning og
synes at forudsætte Universitetsdannelse. Det var tilegnet de
ovennævnte Adelsfolk og udkom < paa ny 1637 under Titel: «Sursum
corda». 1614 nævnes han som aalborgsk Borger, men s. A.
oprettede han et Bogtrykkeri i Aarhus, hvor han i 37 Aar udfoldede
en for en Provinsbogtrykker ualmindelig omfattende Virksomhed.
Han trykkede her en Række bekjendte Skrifter, blandt andre
Peder Laales Ordsprog (1614), H. Justesen Ranchs «Karrig Nidding»
(1633) og «Samsons Fængsel» (1633 og 1646), N. Jespersens
Gradual (1637) og henved 30 Ligprædikener foruden sine egne Skrifter,
baade større Bøger og mindre Flyveskrifter. Han havde ogsaa
gode Forbindelser i den lærde Verden, saaledes med Dr. Niels
Foss (V, 267), St. H. Stephanius og O. Worm.
Omtr. 1617 blev han Klokker ved Domkirken og Notar i
Domkapitlet. 1635 fik han med Konsorter Bevilling paa at
anlægge en Papirmølle. Han maa endnu paa denne Tid have staaet
paa en god Fod med Biskop Morten Madsen (XI, 16), thi denne
var Parthaver i Papirmøllen og havde desuden betroet S. forskjellige
vanskelige Hverv. Men faa Aar efter kom det til et afgjort
Brud imellem dem, og Biskoppen afsatte ham 1641. S. havde
vistnok forsømt sit Embede, og han var desuden optraadt paa en
lidet hensynsfuld Maade over for Domkapitlet. Men Biskoppen
havde dog nok handlet alt for overilet. Han gik vistnok en anden
Mands Ærende, i det han synes at være drevet frem af et af
Kapitlets Medlemmer, Rektor Jac. Knudsen. Denne, der havde haft
et rent personligt Mellemværende med S., var bleven ham saare
fjendsk og hælmede ikke, før han fik Biskoppen til at afsætte ham.
Men S. lod sig ikke sætte til Dørs. Han, der var særlig satirisk
anlagt og førte en hvas Pen, fortsatte Striden, støttet af
Borgerskabet, som stod i skarp Modsætning til Domkapitlet. Desuden
holdt han til med Lensmanden Erik Grubbe (VI, 217), der hadede
Biskoppen. Striden førtes i flere Aar, indtil Christian IV 1646
krævede Sagen undersøgt, og den endte 1649 med, at S. fik
Oprejsning og igjen blev indsat i Embedet. Imidlertid havde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
