- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
32

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skeel, Jørgen Erik, 1737-95, Statsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Søndre Bergenhus Amt, men beklædte kun en kort Tid denne
Stilling, i det han allerede 1768 kaldedes til 3. Deputeret for
Finanserne og Medlem af Overskattedirektionen. 1770 avancerede han
til 2. Finansdeputeret og udnævntes tillige til Medlem af
Direktionen for Fonden ad usus publicos, ligesom han ogsaa i Slutningen
af samme Aar blev Medlem af den efter Gehejmestatsraadets
Ophævelse nedsatte raadgivehde «Konferens», der dog udelukkende
kom til at beskæftige sig med finansielle Sager. Desuden var han
i 1770 Medlem af den Kommission, som skulde undersøge Aarsagerne
til en paa Bornholm udbrudt Misfornøjelse med forskjellige
Skatter. Allerede i Maj det følgende Aar fjærnedes han imidlertid
af Struensee fra sine Embeder og maatte overtage Stillingen som
Amtmand over Tønder Amt; men strax efter Hofrevolutionen 1772
kaldtes han tilbage til Hovedstaden, blev Deputeret i Finanskollegiet
og Chef først for det danske, senere for det norske Kammer
samt paa ny Medlem saa vel af Overskattedirektionen som af
Direktionen for Fonden ad usus publicos og fungerede tillige i nogle
Maaneder som Direktør for Øresunds Toldkammer. Desuden fik
han Ordre til at indtræde som Medlem baade af den Kommission,
der behandlede Skilsmissesagen imellem Kongen og Dronningen,
og af den Kommission, der skulde undersøge de under Struensee-Regimentet
skete Forandringer i Lovgivningen og Administrationen.

Det varede dog ikke længe, før han blev mindre velset af de
nye Magthavere ved Hoffet, hvis Optræden han ingenlunde udelt
beundrede, men endog til Tider frimodig udtalte sig imod. Han
fjærnedes derfor allerede i Slutningen af 1772 igjen fra
Hovedstaden og maatte overtage Landdrostiet i Pinneberg, hvor han
forblev indtil 1784, da han efter Kronprinsens Overtagelse af
Regeringen beskikkedes til Stiftamtmand i Akershus Stift og Amtmand
i Akershus Amt. Forholdene i de faa Aar, han virkede her, vare
ingenlunde lette, thi dels var Forholdet til den svenske Nabo
spændt, dels herskede der en ikke ringe Gjæring iblandt Almuen i
det sydlige Norge, og S. var selv Medlem af den Kommission,
sorn 1786 nedsattes for at undersøge de fremsatte Klager over de
lokale Embedsmænd-, men det lykkedes ham dog saa vel ved sin
Embedsførelse, særlig en levende Interesse for Norges Opkomst,
som ved sin personlige Optræden at gjøre sig i høj Grad agtet
og afholdt, hvorpaa han ved sin Afrejse, efter at han 1788 var
bleven udnævnt til Justitiarius i Højesteret, modtog de mest
utvetydige Vidnesbyrd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free