- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
4

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skau, Laurids Pedersen, 1817-64, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

først Aaret efter hævedes den slesvigske Forenings Suspension.
Kongen havde da tilgivet S. det dristige Brev af 1. Juni 1844.

Efter P. H. Lorenzens Død i Marts 1845 blev S. den fra alle
Sider anerkjendte Leder af den nationale Bevægelse, og 1846 blev
han Formand i den slesvigske Forening. S. A. kjøbte han en
Gaard i Hovst i Vilstrup Sogn for at blive valgbar til Stænderne
i Haderslev Amts 3. Valgdistrikt. 1847 udgav han «Kort Oversigt
over de separatistiske, saakaldte slesvig-holstenske Partibevægelser
i den danske Stat af C. Hinrichsen», hvis psevdonyme Forfatter
var Dr. C. Manicus (XI, 93). Lige til Oprørets Udbrud 1848
fortsatte S. med rastløs, usvækket Iver sit ihærdige Arbejde for ved
alle Midler, mundtlige og skriftlige, at vække det danske Folk til
klar Bevidsthed om den syd fra truende Fare, og hans Anseelse
var saa stor, at da Frederik VII i Foraaret 1848 red ind i
Haderslev, ledsaget af beredne Bønder, havde han S. ved sin Side; men
da den danske Hær efter Slaget ved Slesvig maatte trække sig
tilbage til Als og Nørrejylland, tvang Oprørernes Had S. til at
forlade Hjemmet.

Under Krigen valgtes S. i Dec. 1849 til Medlem af Folketinget
for Skanderborg Amts 3. Valgkreds og mødte paa de 3
første ordentlige Rigsdage, 1851 var han Medlem af Notabelforsamlingen
i Flensborg, 1852 udnævntes han til Amtsforvalter i Haderslev
Vesteramt, 1853 valgtes han til Stænderdeputeret for Haderslev
Amts 3. Landvalgdistrikt og gjenvalgtes 1854 og 1860. 1854 blev
han kongevalgt Medlem af det første Rigsraad, 1855 af det andet
og 1863 af det dansk-slesvigske Rigsraad. I denne Periode
udfoldede S. sin store Dygtighed som Parlamentariker og Embedsmand.
Helt ukjendt, som han var, med Kontorforretninger lykkedes
det ham i meget kort Tid at sætte sig ind i dem, og den nye
danske Embedsstand, som i Førstningen tog kølig imod sin
bondefødte Kollega, der savnede akademisk Uddannelse, lærte snart
at højagte ham, efter at den havde set, med hvilken udmærket
Dygtighed han styrede sit Embede. Mange af hans Embedserklæringer
vare Mønstre paa Grundighed, og de bleve næsten altid
afgjørende i vigtige Sager. I den første Tid smagte det heller ikke
Bønderne, der fra Fortiden vare vante til at se med mistænksomme
Øjne paa Embedsmændene, at S. var bleven en af disse, men
dette fortog sig hurtig, da det viste sig, med hvilken Iver og hurtig
erhvervet Sagkundskab han tog sig af Landbostandens Anliggender;
baade den nordslesvigske Kreaturforsikringsforening og Haderslev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0006.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free