- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
617

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siwers, Berent, 1646-96, Skolemand - Sivers, Peter, 1674-1740, russisk Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hustru, Kirsten Pedersdatter, paa Faarø ved Gulland. Han kom til
Kjøbenhavn 1662 og blev Student 1666 («Bernardus Jani Gothlandus»).
Uden nogen offentlig Ansættelse levede han stedse i
Hovedstaden og gav sig af med Skolegjerning. Han var stærkt optaget
af en Forandring ved den brugelige Undervisningsmethode og
udarbejdede i det Øjemed en latinsk Grammatik, som udkom paa
Latin 1675, dediceret Griffenfeld. Ved Reskript af 12. Maj 1676
blev den avtoriseret til at bruges i alle Skoler i Danmark og Norge
i 1. og 2. Lektie i Steden for de hidtil brugte Skolebøger. 1684
udkom den paa Dansk og efterfulgtes af mange Oplag. Men S.
levede i stor Nød i aandelig og timelig Henseende og tilstillede
flere formaaende Mænd Eønskrivelser «for at kunne befries fra
megen Melankoli og Pengesorg og for at kunne faa Klæder og
komme lidet blandt Folk». I sin sygelige Forfatning skrev han
sin bekjendte Traktat «Saligheds Midler eller Guds Raad til
Salighed» (1684). Professor Jens Bircherod havde meddelt Bogen
«Imprimatur» ; men S. kom for Skade til under Trykningen at
forandre noget ved Læren om Retfærdiggjørelsen. Han maatte da
T686 ydmygt bede om Tilgivelse, og Bogen avtoriseredes nu af det
samlede theologiske Fakultet, som selv besørgede Trykningen af
en ny Udgave, forsynet med dets Anbefaling. Senere fik Bogen
Udbredelse ved at bekostes trykt af det Stistrupske Legat og
uddeles sammen med Legatbiblerne og oprindelig i samme Antal, som
Bibeluddelingen fandt Sted; men fra 1770 indskrænkedes dog det
aarlig uddelte Antal Exemplarer til Halvdelen (275); fra 1771
udkom den paa Waisenhusets Forlag. Skriftet kan muligvis i
Tidernes Løb have haft nogen Betydning i Almuekredse; men med sine
haarrejsende Djævlehistorier o. dsl. har det ikke ubetinget været
sund Kost. S. døde i ynkelige Omstændigheder i Marts 1696
(begravet 19. Marts).

Nyerup, Skildr. af Tilstanden i Danm. og Norge III, I, 186ff. 332 ff.
Nyerup, Lit. Lex.
Langebeks Diplomatarium 1692 og 1693 (i Rigsark.).

A. Jantzen.


Sivers, Peter, 1674-1740, russisk Søofficer, fødtes i Stade.
Hans Fader, Jan S. (d. 1713), var næppe, som hidtil oftere udsagt,
Hollænder, men snarere Skaaning af holstensk Oprindelse og tjente
som Skibschef i den danske Flaade. Sønnen optoges 1700 som
en af de flinkeste befarne Mænd i det første Hold Lærlinger i
den nyoprettede Søofficersskole og udnævntes 1703 til Sekondlieutenant,
men søgte 1704 sin Lykke i russisk Tjeneste, hvori han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0619.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free