Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigurðsson, Jón, 1811-79, Politiker, Filolog og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det gamle Tingsted afholdt Folkemøde, som stillede Krav i
Retning af en blot og (bar Personahmion. Dette gjorde J. S., som
hidtil havde modsat sig enhver Eftergivenhed, betænkelig, han
indsaa Fordringernes Uigjennemførlighed og frygtede en Reaktion; paa
det følgende Alting fik han sat igjennem, at man vel principielt
fastholdt Oppositionens yderliggaaende Fordringer, men under
Henvisning til den næste Aar forestaaende Tusendaarsfest subsidiært
bad Kongen give en fri Forfatning saa nær Flertallets Ønsker som
muligt. Saaledes udkom «Forfatningslov for Island» af 5. Jan. 1874,
der gav Altinget lovgivende Myndighed i alle særlige Anliggender.
Om denne Lov ligesom om Loven af 2. Jan. 1871 gjælder det, at
den i Virkeligheden kommer de af J. S. opstillede Krav temmelig
nær, og at uden hans mangeaarige ihærdige Virksomhed sikkert
ikke noget saa tilfredsstillende vilde være naaet. De tilbagestaaende
Stridspunkter ere væsentlig af theoretisk-statsretlig Natur
og med gjensidig god Vilje næppe nogen Hindring for Forfatningens
Brugbarhed. Men selvfølgelig kunde han ikke uden Bitterhed
mindes, at han havde maattet slaa af paa Idealet og tillige paa,
hvad der efter hans bedste Overbevisning var Retsstandpunktet.
Efter den nye Forfatnings Indførelse deltog han kun lidet i det
politiske Liv, paa Altinget 1877 viste hans Helbred sig synlig
svækket, og 1879 nedlagde han sit Mandat. Han sidste politiske
Artikler findes i det af «Folkevenneselskabet» som Afløser af «Ný
Fjelagsrit» udgivne Tidsskrift «Andvari».
J. S.s videnskabelige Virksomhed vilde alene være nok til at
gjøre ham bekjendt, blandt den nordiske Filologis Dyrkere har
den sikret ham en anset Stilling. Over for Oldskrifterne viser han
sig som en fortrinlig Haandskriftlæser og nøjagtig Udgiver, med
klart Blik for Kildernes Betydning. Han har for det kongl.
nordiske Oldskriftselskab udgivet «Íslendinga sögur» I-II (1843-47),
omfattende «Islendingabók» og «Landnámabók» samt 6 særskilte
Sagaer, og i « Annaler f. nord. Oldkyndighed» 1848-54 4 Sagaer med
Stof fra fremmed Litteratur, end videre for det Arnamagnæanske
Legat navnlig «Snorra Edda» I-II (med Undtagelse af den latinske
Oversættelse), 1848-52, samt i 3. Bind «Skáldatal» med
Begyndelsen af den dertil hørende Kommentar. Hans Udgaver udmærke
sig ved, at de ældste og bedste Haandskrifter ere lagte til Grund,
ved en omhyggelig Variantsamling (som dog maaske kunde
begrænses noget) og ved udførlig Haandskriftbeskrivelse. Ogsaa ved
andre af Oldskriftselskabets Foretagender har han medvirket, ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
