- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
531

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seidelin, Johannes Henrik Bernhard, 1820-63, Arkitekt - Seidelin, Klaus Henrik, 1761-1811, Bogtrykker og Bladredaktør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Johannes Henrik S. (f. 1786 d. 1855) og Johanne Marie f. Petersen
(f. 1784 d. 1852). Han gjennemgik Kunstakademiet fra 1840 og
vandt 1849 den store Sølvmedaille; han var oprindelig Elev af
Hetsch, men sluttede sig senere nær til Bindesbøll. Han har ikke
bygget ret meget: Søofficersskolen i Nyboder, nogle Bygninger i
Sverige; han har senere ledet Restavrationen af Schoustrups, nu Hafnias,
Gaard paa Amagertorv, et efter Datidens Forhold meget
respektabelt Arbejde. Hans Hovedværk er imidlertid Raadhuset i
Helsingør (færdigt 1855), en bredt anlagt og smukt gjennemført
Murstensbygning, et af de første Forsøg her hjemme paa at anvende
vore gamle middelalderlige Bygningsformer i moderne Øjemed. S.
skildres af sine samtidige som en Særling; han døde ugift 4.
Maj 1863.

Weilbach, Nyt Konstnerlex.

Erik Schiødte.


Seidelin, Klaus Henrik, 1761-1811, Bogtrykker og
Bladredaktør, er født 6. Maj 1761 i Gloslunde paa Laaland, hvor
Faderen, Hans S., var Præst; Moderen var Magdalene Christine f.
Sidelmann. Som Dreng kom han til Søs, tog Styrmandsexamen,
men forlod 1778 Søen og blev 1780 Student fra Nakskov. 1787
kom han som Huslærer til St. Thomas, hvor han 1790 blev Lærer
i Mathematik, Regning og Skrivning ved et Institut der. Men
Aaret efter gik han tilbage til Danmark, hvor han først boede i
Maribo og derpaa i Kjøbenhavn, hvor han 1797 blev Bogtrykker
efter en kort Tid at have staaet i Lære i Hamborg. Det var efter
en urolig Omflakken, at S., hvem Jens Kragh Høst kalder «en
Mand af Hoved og Kraft», kom i Havn som Bogtrykker, men en
rolig Havn blev det ikke. For sin Forretnings Skyld gjorde han
1799 en Rejse til Tyskland, Holland og Frankrig, og hjemkommen
fra den anlagde han ved Siden af sit Bogtrykkeri et Skriftstøberi.
Men væsentligere er det, at han som alle Datidens Bogtrykkere
blev Forlægger og i sit Forlag viste, at han helt tilhørte Tidens
frisindede Retning. Han udsendte en Del Skrifter, som han selv
oversatte, f. Ex. C. F. Bahrdts «Naturlig Religions Katekismus» og
Condorcets «Skilderi af den menneskelige Aands Fremskridt», og
var Forlægger for Otto Horrebow, M. C. Bruun og P. A. Heiberg,
ikke at tale om, at han var Medstifter af Selskabet «For
Sandhed». Og han var ikke Akademiker i sit Frisind; han vilde
paavirke Mængden. Allerede i Maribo lagde han Grunden til et
offentligt Bibliothek, og i Fjerdingaarsskriftet «For Sandhed» skrev han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0533.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free