Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Hannibal, 1609-66, Statholder i Norge og Rigsskatmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
se sine gamle adelige Modstandere ydmygede, og hvis Kundskaber
og Dygtighed vare af saa stor Værdi. At han tidlig skulde have
hørt til Kongens allerfortroligste Raadgivere om hele den planlagte
Forfatningsforandring, er næppe sandsynligt; men rimeligt er det,
at Kongen allerede før Septemberdagene har forhandlet med ham
om de finansielle Reformer og de Indrømmelser, Adelen skulde
tvinges til i denne Henseende.
Faa det store Stændermødes Forhandlinger møde vi første
Gang H. S. 10. Okt.; han var tilstede paa Slottet og ved Kongens
Side, da Gejstlighedens og Borgerskabets deputerede overbragte
Tilbudet om Arveregeringen. Og i alt Fald fra dette Øjeblik var
han selv ivrig for Forfatningsforandringen, enhver Tanke om
Bortrejse var forsvunden, og han gik Bud mellem Kongen og
Rigsraadet, da dette nødtes til at bøje sig. Da saa Arveregeringen
var indført, kom Belønningerne. Han indtraadte atter i dansk
Statstjeneste, og det paa en af de betydningsfuldeste Pladser i den
ny Styrelse. 26. Okt. 1660 aflagde han Ed som Rigsskatmester,
blev Præses for Skatkammerkollegiet, tillige Rigsraad og Medlem
af Statskollegiet og Højesteret.
Med største Iver kastede han sig over sin Gjerning, og hans
Opgave blev først at søge at raade Bod paa den elendige
Finans-tilstand. Han stræbte her efter at bringe Orden i Administrationen,
navnlig ved at gjøre Skatkammeret til den eneste Myndighed i
Fi-nanssager, ved at omdanne Lenene til Amter og ved nøje
Bestemmelse af alle Embedslønninger. End videre søgte han at klare
Statsgjælden ved Afhændelse af Krongodset og at omordne
Skatteforholdene ved Oprettelsen af en Matrikkel, ligesom ogsaa Reformer
i Toldvæsenet sysselsatte ham. Atter var han den Mand inden
for den danske Styrelse, som sad inde med den største Idérigdom.
Men Vanskelighederne vare overordentlig store, og de laa ikke
alene i selve Statens slette Kaar. Ogsaa hans egen Stilling var i
høj Grad udsat. Han var en forgjældet Mand og ingenlunde egnet
til ved personlig Økonomi at forbedre sine Forhold. Han havde
end videre fra tidligere Tid mange Fjender, og hans hovmodige
Optræden forøgede deres Tal. Hertil kom, at det danske Hof
efter Enevældens Indførelse blev en Skueplads for Partikampe og
Intriger, der i høj Grad formindskede den Fasthed i Styrelsen, som
skulde være den ny Souverænitets Berettigelse. Stridighederne havde
til Dels deres Grund i forskjellige Opfattelser af Regeringens Opgaver,
og her spillede Spørgsmaalet om de militære Udgifters
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
