Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Christoffer, 1628-99, Gehejmeraad - Sehested, Claus, -o. 1566, til Spandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Lund, hvor han som dansk Kommissær førte de indledende
Fredsforhandlinger. Fra den skanderborgske Ubemærkethed
befriedes S. definitivt, da han 1679 udnævntes til Etats- og
Admiralitetsraad og vistnok samtidig til Deputeret i Søetatens
Kommissariat, hvormed til Tider Kommissariatet for Landetaten var
forenet, i hvilket S. da ogsaa fungerede. Det synes, som han har
haft betydelig Indflydelse paa Marinens Styrelse. Desuden
anvendtes hans Erfaring jævnlig i Kommissionerne i Raadstuen for
Slottet (1691-92). 1684 fik han Danebrogsordenen, og omtrent fra
samme Tid kaldes han i Regelen Gehejmeraad. Han døde 31.
Maj 1699. Foruden sin Gaard paa Amagertorv ejede S. Nislevgaard
i det nordlige Fyn, som han fik ved sit Giftermaal 1658
med Merte Urne (f. 1631 d. 28. April 1706), Datter af Sivert U. til
Raarup og Helvig Lindenov. Sit Jordegods forøgede S. meget
betydelig, dels ved Kjøb og Mageskifter, dels ved kongelige Gaver
af Kirketiender m. v. Hovedgaarden Gjerskov erhvervede han
1686 med Tilladelse til at lægge den under Nislevgaards Taxt.
Den samme solide Dygtighed, han viste som Embedsmand, lagde
han ogsaa for Dagen i sine private Forhold. Hans Søn var den
ovfr. anførte Gehejmeraad Christian S.
Aarsberetn. fra Geheimearch. V, 97 ff.
Brasch, Det polske Kongevalg.
Fridericia, Adelsvældens sidste Dage S. 238 ff.
Trier, Gaarden Nr. 8 Amagertorv S. 20.
G. L. Wad.
Sehested, Claus, –o.1566, til Spandet, var Søn af Sivert
S. til Kriseby og Mette Ditlevsdatter v. Thienen. Han nævnes
første Gang 1523, da han for sin Fader gav Møde ved Hyldingen
paa Gottorp; siden fik han af Bispen i Ribe Iver Munk Brev paa
Hvolgaard, vistnok som en Følge af, at han havde ægtet dennes
Frænke Lisbet Thomesdatter Juel, men da Bispen uden skjellig
Aarsag atter fratog ham dette Len, maatte han til Forlig udvirke,
at C. S. af Kongen fik Korsbrødregaard i Ribe i Forlening. 1547
fik C. S. endog af Kronen Skjøde paa denne Ejendom. Efter
Frederik I’s Død sluttede han sig strax til Hertug Christian, fulgte
Hr. Johan Rantzau paa Togene i Jylland og Fyn og var bl. a.
betroet at føre den fangne Skipper Clement fra Aalborg til
Kolding. Alt 1530 havde han faaet Ventebrev paa efter Hr.
Predbjørn Podebusks Død at maatte indløse Riberhus Len og beholde
det uafløst i sin og sin Hustrus Levetid, men ikke desto mindre
forlenedes dette Slot alt før Hr. Predbjørns Død til Hr. Johan
Rantzau, og C. S. maatte tage til Takke med fra 1537 at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
