Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seefeldt, Jørgen, 1594-1662, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samtidig afgav han, vistnok i Anledning af Overvejelsen om
Adelens Privilegier, en Erklæring over forskjellige Spørgsmaal
vedrørende Standens Stilling, i hvilken han drog stærkt til Felts mod
dens slette Opdragelse og Uddannelse og mod dens Misbrug af
sine Særrettigheder og anbefalede saa vel Ægteskaber mellem
adelige og borgerlige og Ret for ikke-adelige til at pante og kjøbe
adeligt Gods som ogsaa større Friheder i visse Henseender for
Bønderne.
Mest karakteristisk for ham var dog hans litterære og bibliofile
Interesse, og det er da ogsaa til hans Bogsamling, at hans Navn
først og fremmest er knyttet. Den havde sin Plads paa Ringsted
Kloster og var, ikke alene efter Datidens Forhold, af et meget
betydeligt Omfang og af den største Værdi. Størrelsen angives til
over 26000 Bind, alle Videnskaber vare repræsenterede, og en stor
Mængde Sjældenheder fandtes baade af Bøger og Haandskrifter af
Pergament og Papir. Der var saaledes 204 forskjellige Bibeludgaver,,
mange Manuskripter til dansk Historie, end videre oldislandske og
oldnorske. Til Bibliotheket var desuden knyttet et stort Herbarium.
Samlingens Erhvervelse var til Dels sket ved Gaver, men dog
overvejende ved Kjøb, navnlig i Udlandet, og J. S. opgav senere sine
Udgifter dertil til over 50000 Rdl. Han havde forskjellige
Bibliothekarer til at styre Samlingen og aabnede inden- og udenlandske
lærde Adgang til dens Benyttelse. I Begyndelsen af 50erne var
der Tale om Bibliothekets Salg til Frederik III; det blev dog ikke
til noget, og ikke mange Aar efter ramte der det en sørgelig
Skæbne. Som allerede antydet havde S. været en Modstander af
Ulfeldt, og denne tog Hævn. Umiddelbart før Roskildefreden fik
han Carl X Gustav, der stod som Sejerherre i Sjælland, til at
skjænke sig det, og medens S. paa sin Konges Ordre havde
begivet sig til Kjøbenhavn, lod Ulfeldt den største Del af det føre
til sin Gaard Bavelse og der fra senere til Malmø. Forgjæves
gjorde den danske Regering Forestillinger, og forgjæves søgte S.
senere en mindelig Ordning af Sagen. Bibliotheket var og blev,
for den allerstørste Dels Vedkommende, tabt, ikke alene for S.,
men ogsaa for Danmark, thi den svenske Regering lod det senere
konfiskere fra Ulfeldt og føre til Stockholm, hvor det meste af
det vistnok brændte ved Slotsbranden 1697.
Bibliotheket havde kostet J. S. mange Penge, og hans Godser
lede ved Krigen. Saaledes gik det efterhaanden i høj Grad
økonomisk tilbage for ham; han maatte sælge en Del af sit Arvegods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
