Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schytte, Andreas (døbt Anders), 1726-77, statsvidenskabelig Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
altid heldig; men han førte en forbavsende livlig Pen, og han
fremstiller, hvad han vil sige, med stor Klarhed. Den Forkjærlighed,
han har for at meddele pikante Udtalelser og karakteristiske
Træk, liver i høj Grad op i den pædagogisk-moraliserende Tone,
som Værkets Plan let fører med sig.
Videnskabelig taget kan der indvendes adskilligt imod S.s
Værk. For slet ikke at tale om, hvad der følger af sig selv, at
man nu ikke kan lære noget af denne naturligvis forældede Bog,
saa skorter det jævnlig paa tilstrækkelig Skarphed i Tanken og i
Begrebsbestemmelserne, Forfatteren har ej heller undgaaet adskillige
Gjentagelser og paa visse Steder Selvmodsigelser. Ogsaa maa
man i det hele ikke tænke sig Værket som grundlæggende noget
nyt. Men man har endnu den Dag i Dag ved at læse det en
behagelig Følelse af at staa lige over for en ualmindelig livlig
intelligent Mand, der ønsker at meddele sin Samtid Belæring af
den betydelige Viden, han har erhvervet sig. Og visselig kunde
hans Samtid lære meget af et saadant Skrift paa en Mængde
Omraader, saa meget mere som Kundskaben tilbødes i en tiltalende
Form. Det har virkelig været en stor Mængde Kundskab, S. har
sat i Omløb baade hos sine Tilhørere og hos Læserne iblandt hans
dannede samtidige. Han er populær Forfatter i dette Ords bedste
Forstand paa en lignende Maade, hvorpaa Holberg havde været det.
Undersøgelser over Statssamfundenes Oprindelse og Statsforfatningernes
Væsen og Værd vare i en Del af det 18. Hundredaar
Yndlingsæmner for dem, der syslede med Statsvidenskaberne, og
S. kom da ogsaa ind herpaa. For ham som for alle her hjemme
var Montesquieus «l’ Esprit des lois» det banebrydende Værk med
Hensyn til sligt. Det var fra det, de havde modtaget den befrugtende
Indflydelse, selv om de ogsaa i meget vare uenige med dets
berømte Forfatter, og næppe har nogen udtalt sin Anerkjendelse
deraf i stærkere Udtryk end S. Paavirkningen fra Montesquieu er
da ogsaa let at paavise, især i Værkets 1. Del. Det er sikkert
den, det skyldes, at han med Hensyn til Opfattelsen af
Statssamfundenes Dannelse fjærner sig fra den da almindelige Mening, som
Naturretslærerne havde bragt i Kurs, og som man ogsaa træffer
hos Rousseau, at de havde deres Oprindelse i et fælles Samtykke
hos dem, der dannede dem, eller i, hvad der kaldtes en Pagt.
Man mærker ogsaa tydelig Montesquieus Indflydelse ved S.s
Fremstilling af, hvad han kaldte Grundstøtterne for en Stat, hvorved
han forstod det samme, som Montesquieu kaldte ledende Principper;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
