Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schwarz, Frederik, 1753-1838, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med et fint Ansigt og en elegant Fremtræden, men hans Stemme
var spæd og utydelig, ganske uden komisk Fylde, hvorfor han
hyppig tog sin Tilflugt til en stærk Grimacering; han indsaa selv
snart det uheldige heri og rettede sine Anstrængelser paa at skole
og uddanne sin Stemme. Hans strænge Kritiker Rosenstand-Goiske
maatte da ogsaa efter nogle Aars Forløb indrømme, at han havde
«forbedret sin Stemme», og samtidig gav han S. det Vidnesbyrd,
«at han kan kaldes den eneste ved vort Theater, der har lagt sig
efter og erhvervet sig et ægte Studium i sin Kunst». S. havde
nemlig ikke indskrænket sig til at afhjælpe sine tekniske Mangler,,
han havde ogsaa ivrig studeret Tidens dramaturgiske Skrifter og
allerede 1775 foretaget – til Dels for sine egne Sparepenge –
en Studierejse til Paris. Hjemkommen her fra holdt han
dramaturgiske Læseøvelser for nogle jævnaldrende – disse fik af de
ældre Skuespillere Øgenavnet «Dunhagens Skoleunger» –, og efter
denne Forpostfægtning stiftede han sammen med Regissøren Niels
Hansen, J. Arends og M. Rosing 1777 «det dramatiske Selskab»,
der havde til Formaal dels at være sine Medlemmer en paa gjensidig
Belæring hvilende Skole, dels ved Mønsteropførelser at blive
Theatret et Exempel til Efterfølgelse. S. ledede som Præses
Selskabet i Begyndelsen med stort Held: flere yngre Skuespillere og
Skuespillerinder indmeldte sig, Theaterdirektionen overlod Selskabet
Syngeskolen til Lokale, og endelig kastede Opførelsen af «Balders
Død» paa Hoftheatret (Marts 1778) Glans over Selskabet, men
snart undergravede indre Rivninger dets Arbejdskraft; paa 2 Aars
Dagen for dets Stiftelse nedlagde S. Styret, og inden Aarets
Udgang rakte han Haand til dets Aflivelse ved en kongl. Resolution,
der samtidig med at ophæve Selskabet gjengav S. hans Præsesstilling,
i det han, der siden Overtilsynskommissionens Tiltrædelse (Marts 1778)
som «Medinstruktør» havde taget virksom Del i Instruktionen, nu (Dec.
1779) fik sin Myndighed i saa Henseende yderligere stadfæstet og
udvidet som Instruktør for de yngre Skuespillere.
Denne Udnævnelse satte en Del ondt Blod, og der skumledes
over, at den var en Tak for sidst fra Theatrets administrerende
Direktør, Kammerherre Warnstedt; S. havde nemlig ikke alene givet
Ideen til Theatrets daværende Styrelsesform – Overtilsynskommissionen
af 9. Marts 1778 –, men ogsaa henledet dennes Præses
General Eickstedts Opmærksomhed paa Warnstedt til Direktørposten.
Hermed var det gaaet saaledes til: S. havde nægtet at udføre en
ganske ligegyldig Birolle, Overhofmarskallen Grev Holstein, der
havde fattet Uvilje mod S., navnlig efter Opførelsen af «Balders
Død», henviste til Blaataarn, og S. svarede med Trusel om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
