Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Peder, Greve af Griffenfeld, 1635-99, Statsmand - Schumacher, Peter Christian, 1743-1817, Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beundrigsværdig Arbejdsomhed og omfattende Kundskaber, om sjældent
Organisationstalent og overlegent diplomatisk Snille, om en
spændstig, smidig, verdensklog og fantasifuld Intelligens, mest dog om
en betagende Herskerevne – den, i hvilken han naaede
Genialiteten – og saa om den Magtens Uret, der ramte ham, thi tungt,
ubarmhjærtig tungt, har han bødet for sine Forseelser.
Rothe, Peder Græve af Griffenfelds Liv og Levnet I-II (1748).
Wolff, Greve Peder Griffenfelds Levnet (1820).
Giessing, Griffenfeld (1846).
Vaupell, Rigskansler Grev Griffenfeld I-II (1880-82).
A. D. Jørgensen, Peter Schumacher Griffenfeld I-II (1893-94).
Thrige, Hist. Aarbog 1878, S. 121 ff.
Brasch, Griffenfelds Kjærlighed til Charlotte Amélie la Trémouille (1885).
Hist. Tidsskr. 5. R. IV, 439 ff.; 7. R. II, 216 ff.
Nord. Tidskr. f. vetenskap, konst o. ind. 1894, S. 439 ff.
J. A. Fridericia.
Schumacher, Peter Christian, 1743-1817, Diplomat,
var Broder til ovfr. nævnte Regeringsraad Jens Reimert S. og fødtes
i Kjøbenhavn. I sit 13. Aar blev han Student med Udmærkelse,
og 1760 tog han latinsk-juridisk Examen. 1766 udnævntes han til
Sekretær i tyske Kancelli og gik 1770 over i det nye Departement
for udenrigske Sager. Grev Osten sendte ham 1771 som Konsul
til Marokko, 1777 udnævnte Grev A. P. Bernstorff ham til
Legationssekretær i Petersborg med Titel af Legationsraad, og da
Gesandten, Oberst H. A. Ahlefeldt, 1779 rejste hjem, overdroges det
S. at fungere under hans Fraværelse som Chargé d’affaires.
Det var midt i den nordamerikanske Frihedskrig, Spanien
havde fulgt Frankrigs Exempel, og da Bernstorff frygtede for, at
England skulde gaa alt for svækket ud af den ulige Kamp, var han
villig til at indgaa en Alliance, i hvilken Danmark og Rusland
skulde støtte England, mod at der tilstedes den danske og russiske
Skibsfart vigtige Fordele. S. instrueredes med Statsraadets Billigelse
til at søge at vinde den russiske Udenrigsminister Panin for denne
Plan. Men Enkedronning Juliane Marie, Arveprinsen og
Kabinetssekretæren Høegh-Guldberg vare heftige Fjender af England, og der
skreves derfor fra Hoffet til S., at han ikke skulde udføre de Ordrer,
som han modtog om en saadan Alliance fra Bernstorff, ligesom
han endog bemyndigedes til, om fornødent, at forevise Panin
Arveprinsens egenhændige Instrux herom. Medens Bernstorff troede og
efter S.s Indberetninger maatte tro, at hans Ordrer bleve rigtig
udførte, meddelte S. først den preussiske Gesandt, Gørtz, og senere
Panin Arveprinsens Brev. Resultatet blev, at Rusland afviste det
engelske Allianceforslag og derimod udstedte Deklarationen af 28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
