Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schulz, Johan Abraham Peter, 1747-1800, Komponist og Kapelmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Harmonilæren; men heldigvis tog den dygtige Organist ved
Johanneskirken Schmügel, en Hamborger af Fødsel og Elev af den
berømte Telemann, sig af Drengens musikalske Opdragelse, lærte
ham Theori og Orgelspil, ja lod ham endog bo i sit Hus, hvor
der var ganske anderledes Ro til at øve sig end i det tarvelige
Hjem. Hans hurtige og store Fremskridt paa Orgelet, det eneste
Instrument, som Faderen havde Agtelse for, aabnede endelig dennes
Øjne for, hvad der var Sønnens rette Livsopgave, og 1765 gav han
S. Lov til at rejse til Berlin, hvor han var saa heldig at gjøre
Bekjendtskab med Phil. Em. Bach, der anbefalede ham til den
bekjendte Theoretiker Kirnberger. Men her kom han i en Stræng
Skole. Alt, hvad han tidligere havde komponeret, blev kasseret,
og han maatte begynde forfra som en Skoledreng. S. arbejdede
med Jærnflid, og til Gjengjæld tog Kirnberger ham i sit Hus,
sørgede for ham som en Fader og var utrættelig i at undervise ham
i simpel og figureret Koralstil, i enkelt og dobbelt Kontrapunkt.
Heri var Kirnberger en Mester i gammeldags Betydning, men
Praktiker var han ikke; at tage sin Elev med paa Koncerter faldt ham
ikke ind, og Orgelspillet blev lagt paa Hylden. S. tilstaar ogsaa,
at hvad han den Gang vandt i theoretiske Kundskaber og Kritik,
det tabte han i Opfindelsesevne, og at han senere havde
vanskeligt ved at gjenvinde sin medfødte Lethed i at skrive melodisk
og behagelig. Heri ligger maaske Grunden til, at han forholdsvis
sent – over 30 Aar gammel – debuterede som Komponist med
et 1778 udgivet Hæfte Klaverstykker, der for Resten fandt en meget
rosende Modtagelse ligesom hans Aaret efter udkomne 24 «Gesänge
am Clavier».
I 3 Aar var han i Lære hos Kirnberger; da skaffede denne
ham en god Stilling som Akkompagnatør hos en rig polsk
Fyrstinde Sapieha, med hvem han rejste i 4 Aar i Italien, Frankrig og
Tyskland. Paa disse Rejser besøgte han Jos. Haydn i Wien og
lærte dennes Værker at kjende, hvilke med deres inderlige og
naturlige Forening af Melodik og harmonisk Kunst gjorde et stærkt
Indtryk paa ham. 1772 forlod han i Warschau Fyrstindens
Tjeneste og fik en lignende Plads hos hendes Slægtning Fyrst Sapieha,
der residerede i Dereczyn, en lille By i Lithauen. Men
Akkompagnatørtjenesten trættede S., saa at han kun holdt ud at være
der i 6 Maaneder og 1773 rejste tilbage til Berlin. Her fik han
snart en omfattende Virksomhed, dels som Musikforfatter ved at
redigere de musikalske Artikler i 2. Del af Sulzers «Theorie der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
