- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
335

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schult, Diderik, 1644-1704, Gehejmeraad - Schult (Schulte), Jørgen, 1593-1652, til Findstrup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Christiansdal; en Del af Godset bortmageskiftede han til Kronen
til Ryttergods-, som Følge deraf blev Godset ukomplet, men 1693
fik han Bevilling for Christiansdal til fremdeles at nyde Sædegaards
Frihed, og dens Birkeret overførtes paa Findstrup.

S. var næppe i nogen Henseende fremragende; skyldte han
Kongegunst sin smukke Karriere, saa maatte han til Gjengjæld –
skjønt allerede i en Oversekretærs Embede – finde sig i den
unge Kong Christian V’s vidtdrevne Løjer, som da man ved
Nattetide trængte ind i hans Gaard paa Hjørnet af Skindergade og
Kejsergade, trak ham ud af Sengen, medens hans Frue skjulte
sig i et Skab, og tvang ham til med bare Fødder og kun iført
Slobrok til Hest at gjøre Kongen og hans Kompagni Følgeskab
til Slottet.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Rasmussen Søkilde, Holstenshus og Nakkebølle S. 175 ff.
Danske Herregaarde XI: Holstenshus; XV: Christiansdal.
A. D. Jørgensen, Griffenfeld I, 187 f.

G. L. Wad.


Schult (Schulte), Jørgen, 1593-1652, til Findstrup, var født
2. April 1593 paa Fædrenegaarden Horneburg i Stiftet Bremen og
Søn af Dietrich S. Efter at have fuldendt sine Studier i Wittenberg
og set sig om i Bøhmen, Polen og Ungarn vendte han hjem,
men kom allerede 1617 til Danmark efter Opfordring af Christian
IV, der udnævnte ham til sin Raad og til Kammerjunker hos
Sønnen Hertug Frederik, hvad der stod i Forbindelse med Planerne
om dennes Erhvervelse af Bremen Stift. Han ledsagede ogsaa
s. A. den Saarige Kongesøn her til og ligeledes 4 Aar senere, da
det lykkedes at sætte hans Koadjutorvalg igjennem. For at
mulig-gjøre disse Planer afstod J. S. Hertugen sit Kanonikat i Bremen,
og det var vel til Erstatning herfor, at han 1618 fik et Kannikedømme
i Roskilde. Med Undtagelse af, at han 1622-23 foretog
en Udenlandsrejse til England, Frankrig og Spanien, og at han
1625-26 var Hofmarskal hos Christian IV, var han i denne Tid
mest knyttet til dennes yngre Sønner Frederik og Ulrik, fra 1624
som Hofmester. Den sidste ledsagede han 1623 paa en lille
Udflugt i Nordtyskland, 1624 til Meklenborg, hvor Hertugen udvalgtes
til Biskop i Schwerin, og 1627-28 til Nederlandene og Frankrig,
og med Hertug Frederik rejste han 1629-30 til de samme 2 Lande
og 1634 til Bremen, hvor Hertugen da overtog Stillingen som
Ærkebisp; her forblev J. S. et Par Aar. Ved Siden af disse Hverv
røgtede han dog ogsaa andre, var saaledes 1626 under Krigen
Generalproviantmester og Krigskommissær og benyttedes oftere, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free