- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
320

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. d. Schulenburg, Georg Ludvig Greve, 1755-1828, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han Faderen i Syvaarskrigen og kom derefter, kun 11 Aar gammel,
til Danmark som Page hos Dronning Caroline Mathilde. Han
forlod 1771 Hoftjenesten, blev Kadet, Aaret efter Sekondlieutenant,
1781 Premierlieutenant og 1782 Kapitajn. Som saadan var han i
nogle Aar Adjudant hos Gouvernøren i Kjøbenhavn Frederik Carl
Ferdinand Hertug af Brunsvig-Bevern. 1788 traadte han i russisk
Tjeneste som Major ved en Jægerbataillon og deltog i Krigen mod
Tyrkerne og Svenskerne med saadan Bravour, at han blev hædret
med Georgskorset. Ved sin Hjemkomst 1790 blev han Major i
den norske Hær, hvor han blev staaende til 1801, først ved norske
Jægerkorps og fra 1798 ved søndenfjældske Infanteriregiment. 17.
Marts 1796 ægtede han Joachime Franziska Wilhelmine v. Løwenstern
(f. 28. Nov. 1760 d. 5. Febr. 1833), Datter af Major Chr. Fr.
v. L. og Anna Sophie Cornelia f. v. Steuben.

Som Oberstlieutenant ved 1. jyske Infanteriregiment vendte S.
1801 tilbage til Danmark; 1806 blev han Oberst, Aaret efter forsat
til Kronprinsens Regiment, som han kort efter forlod for at
overtage Kommandoen over Marineregimentet og fra 1808 tillige over
Kjøbenhavns Infanteriregiment. Han blev omtrent samtidig
Overfører ved Drabantkorpset og udnævntes 1809 til Generalmajor.
Frederik VI nærede med rette megen Tillid til S.s militære
Dygtighed, og i Slutningen af Maj 1813 overgav han ham midlertidig
Kommandoen over «den bevægelige Armédivision» i Holsten. S.
overtog sin Post under vanskelige Omstændigheder. Forholdet til
de franske var paa Grund af Kongens vaklende Politik og
Generalmajor Wegeners tvetydige Optræden under Kampene om
Hamborg blevet yderst spændt, og Disciplinen i Divisionen var rystet.
S. var imidlertid sin Opgave voxen, og da han i Juli afgav
Kommandoen til Frederik af Hessen, var Forholdet til Franskmændene
blevet godt og Mandstugten gjenoprettet. Under Felttoget i
Meklenborg og Holsten førte S. med Hæder Auxiliærkorpsets 1. Brigade,
og i Kampen ved Sehested (10. Dec.) viste han stort personligt
Mod og megen Førerdygtighed. Det var ham, der stormede Sehested,
og som var Skyld i, at de fynske Dragoner fik Lejlighed til
at udføre deres berømte Indhug. Kongen hædrede ham med
Kommandørkorset og betroede ham det følgende Aar Kommandoen
over en Brigade i det nye Auxiliærkorps, der skulde deltage i
Kampen mod Napoleon. S. deltog i Indeslutningen af nogle
Smaafæstninger, men kom ikke i Ilden. Under sin Fraværelse blev S.
Kommandør for Livgarden til Fods og kort efter sin Hjemkomst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free