Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schubart, Herman Baron, 1756-1832, Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Holland, tilbage til Kjøbenhavn, hvor han blev Vidne til Slaget
paa Reden 1801. Han havde da, kort efter sin Udnævnelse til
Gesandt i Neapel, opnaaet den for ham oprettede Post som
Generalhandelsintendant i de italienske (fra 1808 tillige i de ioniske
Øers og Levantens) Havne, men drog først Aaret efter til Italien. Skjønt
hans diplomatiske Virksomhed alt i 1805, efter det neapolitanske
Hofs Fordrivelse, officielt maatte ophøre, forstod S. ved snild
Manøvreren fremdeles at gjøre sig gjældende som sit Lands
Repræsentant ogsaa uden for Konsulatsomraadet og at benytte sine
vundne Forbindelser og personlige Yndest til Held for sine
Landsmænd i Italien, hvorved hans Svogerskab med Statsminister Grev
Schimmelmann blev ham til megen Nytte. Hvad S. kom til at
udrette for Thorvaldsen og G. Zoëga, vil – uanset Forfængeligheden
og Letsindigheden, der gik Haand i Haand med denne
utrættelige Mands Enthusiasme og Liberalitet – sikre hans Navn
imod Forglemmelse. Paa samme Tid S. virkede for de
kunstneriske og litterære Interesser, røgtede han sit Embede som
Handelsintendant med en Nidkjærhed og patriotisk Iver, der indbragte
ham gjentagne Tilkjendegivelser af Kongens og Kollegiets
Paaskjønnelse.
Da S. efter 9 Aars Fraværelse i 1811 besøgte Kjøbenhavn,
ledsaget af sin Sekretær dal Borgo (II, 525), fik han strax det
vanskelige Hverv i Holland at søge tilvejebragt en Overenskomst
med den danske Stats utilfredsstillede Kreditorer. Efter denne
Rejses lykkelige Udfald modtog han som Belønning Friherrepatentet
(Danebrogsordenen havde han siden 1803). Før Tilbagerejsen til
Italien holdt han i Egenskab af Vicepræsident for Accademia
Italiana delle scienze, lettere ed arti (jvfr. Artiklen Vargas-Bedemar)
en Lykønskningstale ved det norske Universitets Stiftelsesfest. Efter
sin Hustrus Død rejste S. anden Gang fra sin Villa paa Montenero
ved Livorno til Holland og Kjøbenhavn, hvor han deltog i
Kroningsfesten 1815 og udnævntes til Gehejmeraad. Da han efter
en haard Sygdomstid aandelig og legemlig frisk vendte tilbage til
sit kjære Italien, havde hans Post – efter Norges Tab og Skibsfartens
Tilbagegang – tabt sin Betydning. I Mangel af alvorlige
Opgaver hengav han sig da mere og mere til sorgløs Livsnydelse.
Hans 3aarige Hverv som Rejseledsager for Prins Christian Frederik
og Gemalinde (1819-21) gav denne Tilbøjelighed rig Næring og
fuldendte hans økonomiske Ruin, der i Forening med hans af
Regeringen misbilligede liberale Optræden som midlertidig Gesandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
