- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
301

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schroll, Johannes Zeuthen, f. 1831, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vare drevne over, vendte han tilbage til Generalstaben og udførte
topografisk Virksomhed lige indtil Dec. 1863, da han blev
Souschef ved 1. Division. Som saadan deltog han i Kampen ved
Mysunde og i Dybbøls Forsvar, men blev efter Slaget 18. April, da
Souschefen ved Overkommandoen, Major Rosen, faldt, ansat i
dennes Sted. Efter Fredslutningen blev han Souschef ved 2.
Generalkommando, men kom ved Gjennemførelsen af Hærloven af 1867
til 20. Bataillon som Kompagnichef. Allerede 3 Aar senere vendte
han tilbage til Generalstaben (taktisk Afdeling) og sendtes i
Foraaret 1871 til Frankrig for at studere den fransk-tyske Krig. Den
paafølgende Vinter holdt han i det krigsvidenskabelige Selskab et
Foredrag om Felttogets strategiske Ledelse, hvilket 1874 optoges i
«Militært Tidsskrift» og vidnede om hans klare Opfattelse og
Sikkerhed i Bedømmelsen af strategiske Problemer. Allerede som ung
Lieutenant havde han faaet Interesse for det strategiske Studium,
saa at han med Iver gjennempløjede forskjellige Hærføreres, særlig
Napoleons, Felttog. Senere fremkom endnu fra hans Haand «Om
indre Operationslinjer» og om «Syvaarskrigens Strategi», begge
optagne i «Militært Tidsskrift».

I 1871 var han Souschef ved Lejrdivisionens Stab og sendtes
det følgende Aar til Rusland for at overvære Troppesamlinger ved
Krasnoie-Selo, hvorefter han i 1873 forfremmedes til Oberst og Chef
for 3. Bataillon, i hvilken Stilling han tillige viste sig som en
dygtig praktisk Officer. Fra 1879-85 var han Chef for Generalstabens
taktiske Afdeling og ledede de her forefaldende Arbejder
med overlegen Dygtighed, ligesom han i mange Kommissioner
Forsvaret vedrørende gjorde sin Indflydelse gjældende. Det var ogsaa
i disse Aar, at den saakaldte Forsvarsbevægelse opstod, og for
denne var det af stor Betydning, at han støttede Sagen dels ved
sit Navn som Formand i en Militærkomité, der opfordrede Officerer
til at holde Foredrag eller til at skrive Artikler i Forsvarsforeningernes
Organ «Vort Forsvar», dels ved selv at yde en Mængde
Bidrag til dette Blad, navnlig af polemisk Natur, i det han
fremfor nogen forstod at afkræfte de mod Forsvarsplanen af 1879
fremsatte Indvendinger.

I 1885 udnævntes S. til Generalmajor og Generalinspektør
for Rytteriet, for hvilket Vaaben han altid havde næret en særlig
Interesse, hvorom ogsaa en Afhandling i «Militært Tidsskrift» om
«Rytteriets Tretræfnings Taktik» bærer Vidnesbyrd. Han søgte
navnlig at fremme vort Rytteris taktiske Uddannelse og Færdighed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free