- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
257

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scholtz, Ludwig Heinrich, 1774-1854, Vicekansler - Schonevig, Jonas Andersen, -1664, Præst, Antikvar - Schop, Johan, -o. 1664, Musiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ekernførde), Datter af Regimentskvartermester Fedder H. ved
oldenborgske Regiment; 2. med Marie f. Hanken (f. 1. Jan. 1796 i
Tønning, d. 7. Nov. 1848 i Reinbek), Datter af Kjøbmand i
Tønning Hanke H.

Lübke u. Schröder, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

H. R. Hiort-Lorenzen.

Schonevig, Jonas Andersen, —1664, Præst, Antikvar,
Søn af Anders Jonsen, Sognepræst i Skonevik og Provst i
Søndhordland. Efter først at have studeret i Greifswald blev han
indskreven ved Kjøbenhavns Universitet 1626. Her kom han strax i
Forbindelse med Oluf Worm, og det var vistnok paa dennes
Foranledning, at han 1627 med en Anbefaling fra Kansler Chr. Friis
besøgte Fyn for at søge efter Runeindskrifter. Derefter var han i
mange Aar Worms vigtigste Medhjælper ved hans arkæologiske
Undersøgelser, og Worm udtaler sig i sine Breve og andensteds
med megen Ros om den Nøjagtighed og Duelighed, som S. udviste
ved at aftegne og beskrive Oldtidslevningerne, fornemmelig i
Jylland. Nyerup har ganske træffende sammenlignet S.s Stilling til
Worm med Abildgaards 100 Aar senere til Langebek. S. er i
nyere Tid den første, som har undersøgt den meget omskrevne
Runamo i Bleking. Han medbragte der fra en saa nøjagtig
Beskrivelse, som han formaaede, af de stedlige Forhold og den
formodede Runeindskrift, men han var forstandig nok til ikke at faa
nogen Mening ud af denne.

Allerede 1628 var S. bleven Præst paa Flaaden, og 1630 fik
han St. Margarethæ Præbende paa Søndmør, men gjentagne Forsøg
paa at opnaa Præstekald i Norge mislykkedes. Derimod blev han
1635 Hjælpepræst i Hasle og Braaby paa Sjælland med Løfte om
Succession og opnaaede ved Formandens Død dette Sognekald, i
hvilket han forblev til sin Død 1664. Han havde 1629 ægtet
Skipper Bent Svendsens Datter Maren.

O. Wormii Epistolæ S. 394.
Nyerup, Hist.-stat. Skildr. af Tilstanden i Danm. og Norge IV, 92.
Lind, Krist. IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 420 f.

A. E. Erichsen.

Schop, Johan, —o. 1664, Musiker, antages at være født i
Hamborg, hvor han ogsaa tilbragte den største Del af sit Liv.
Han var en udmærket Violinspiller, en af sin Tids første, og
behandlede tillige med Færdighed flere andre Instrumenter, Luth,
Basun og Zinke. 1615 blev han Medlem af Kapellet i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free