Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scholten, Jobst, o. 1648-1721, Officer, var født i Amsterdam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Holdning over for de allierede vinder ikke lidt i Fasthed og Værdighed;
Krigen kan derfor føres mere energisk og maalbevidst, og
Udfaldet bliver følgelig fra nu af mere tilfredsstillende: 1713
kapitulerer Stenbock med hele sin Hær ved Oldenswort, 1714 tvinges
Gottorperne til at overgive Tønning, 1715 erobres Rygen og Stralsund,
og endelig falder 1716 Wismar, Sveriges sidste Holdepunkt i
Tyskland.
I Wismars Erobring tog S. ikke umiddelbart Del (jvfr. IV,
256), men ellers havde han under hele denne 5aarige Krig i
Nordtyskland «en chef» kommanderet den danske Hær. Kongen havde
imidlertid saa at sige uafbrudt staaet ved hans Side og havde til
Tider grebet direkte ind. Det var saaledes Frederik IV, der trods
S.s Modforestillinger, havde befalet Ændringen i Planen for Slaget
ved Gadebusch. Det store Materiale, der foreligger til hin Periodes
Krigshistorie, er dog endnu for lidet bearbejdet, til at man i det
enkelte kan fælde en Dom over den Indflydelse, S.s Virksomhed
har øvet paa Begivenhedernes Gang. Saa meget kan man imidlertid
sige, at de egentlige Feltherreegenskaber: det klare Overblik, den
hurtige Beslutning og den energiske Gjennemførelse – dem havde
han ikke; og denne Mangel paa virkelig Overlegenhed forklarer
ogsaa, baade at Kongen oftere tog mere Hensyn til uvedkommendes
Raad end til sin Overgenerals, og at denne fandt sig heri. Ved
Gadebusch, den eneste Gang, S. kommanderede Hæren i aaben
Mark, vare S.s egne Dispositioner heller ikke ubetinget heldige.
Men paa den anden Side har han med den Dygtighed i flere
Retninger, som han allerede i Arvefølgekrigen havde givet Beviser
paa, og med den Erfaring, han havde erhvervet sig, været en
desto værdifuldere Støtte for Kongen, jo mere denne lærte i
militær som i politisk Henseende at handle paa egen Haand.
Efter at Stralsund havde kapituleret i Dec. 1715, gik største
Delen af den danske Hær mod Wismar. Men da det rygtedes, at
Carl XII forberedte en Overgang over Sundet, maatte S. ilsomst
følge Kongen til Sjælland. Senere paa Aaret vendte Bladet sig:
det blev nu Danmark, der, forstærket med et russisk Korps,
paatænkte en Landgang i Skaane, og S., som var ble ven sat i Spidsen
for Landetatens Generalkommissariat, fik nok at tage Vare baade
i denne Egenskab og som Chef for det til Expeditionen bestemte
danske Kqrps. Han skal have forpligtet sig til at tage Landskrone
paa 14 Dage, men nærede Betænkeligheder med Hensyn til Hærens
Proviantering, saafremt Foretagendet ikke snart kunde sættes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
