Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scholten, Jobst, o. 1648-1721, Officer, var født i Amsterdam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
videre Uddannelse i sit Fødeland og i Brandenborg. Efter sin
Tilbagekomst havde han først fungeret som Konduktør ved nogle af
sin Læremesters fortifikatoriske Anlæg i Holsten og 1672 som
ledende Ingeniør ved det vigtigste af disse, Ombygningen af
Fæstningsværkerne om den gamle Del af Rensborg. I den Skaanske
Krig havde han ogsaa gjort Tjeneste som Ingeniør. Under sin
Virksomhed som saadan var han under Wismars Belejring 1675
kommen slemt til Skade ved et Fald og var bleven saaret ved
Malmø 1677. Siden havde han været med ved Landskrone s. A.,
ved Baahus og Helsingborg 1678. Efter Freden i Lund kom han,
som anført, til Holsten og blev 1685 udnævnt til Inspektør over
Fæstningerne i Hertugdømmerne og Grevskaberne og endnu s. A.
til Chef for den kort i Forvejen oprettede Fortifikationsetat i disse
Provinser. Allerede forinden (1681-82) havde han ved Jadebugten
anlagt Fæstningen Christiansburg, der skulde sikre Forbindelsen til
Søs mellem Oldenborg og Holsten, men som snart blev Opgiven.
Ligeledes havde han udvidet Rensborgs Befæstning mod Syd
(Neuwerk, 1684-85), ligesom han senere udvidede den mod Nord
(Kronværket, 1690). Ved disse Arbejder fulgte han de Veje, Ruse
havde angivet, men gjorde det i øvrigt med Dygtighed. Sammen med
en anden af Ruses Elever, Andr. Fuchs (V, 484), ledede S. fremdeles
de feltfortifikatoriske Anlæg og Belejringsarbejderne i de
Smaakrige, som i Aarhundredets sidste Decennier bleve førte i og
ved Monarkiets sydlige Provinser: Toget mod Hamborg 1686,
Belejringen af Ratzeburg 1693, Indtagelsen af de gottorpske Skanser
i Stapelholm og Ejdersted 1697, Gjentagelsen heraf i 1700 og s. A.
Belejringen af Tønning og Felttoget i Holsten.
Efter Freden i Traventhal (18. Avg. 1700) fik S. tillige
Inspektion over Infanteriregimenterne i Holsten og Slesvig, og i
Begyndelsen af 1701 blev han Generallieutenant. Men da der nogle
Maaneder senere blev sendt et Hjælpekorps til Nederlandene i
Sømagternes Sold, fik S. Ansættelse som næstkommanderende ved
Korpset; tillige blev han Chef for den til dette hørende 2.
Bataillon af Prins Carls Regiment. I Slagene ved Høchstedt (1704)
og Rammilies (1706) og ved adskillige Belejringer vandt han Navn
som en tapper og omsigtsfuld Troppefører og først og fremmest
som en kyndig Ingeniør. Han førte under Hertugen af Württembergs
Fraværelse gjentagende Kommandoen over de danske Tropper
og optraadte med Bestemthed for at hævde disses traktatmæssige
Rettigheder mod Overgreb fra hans Landsmænd Hollændernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
