- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
225

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmidt, Jørgen Ludvig, 1815-81, Overretsjustitiarius - Schmidt, Karl Henrik Posselt, f. 1844, Fysiker - Schmidt, Lauritz Hinrich, f. 1820, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sophie Morville (f. 3. Marts 1834 d. 9. Jan. 1890), en Datter af
Amtsforvalter Niels Christian M. og Pauline Sophie f. Rasmussen.

G. Kringelbach.

Schmidt, Karl Henrik Posselt, f. 1844, Fysiker, Søn af
Kjøbmand Hans Peter S. og Hedevig Marie Thorsine f. Green.
Han fødtes i Aalborg 16. Jan. 1844, blev 1862 Student fra Aalborg
Kathedralskole, tog 1866 Magisterkonferens i Fysik og opnaaede
1867 Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen af en Prisopgave
angaaende de galvaniske Theoriers Historie. 1871 blev han
Adjunkt ved Odense Kathedralskole og ægtede s. A. Frederikke
Clausen, Datter af Skibsfører N. P. C. og Pouline f. Fischer. 1888
blev han Overlærer ved samme Skole. — S. har udfoldet en
betydelig Virksomhed som Forfatter af Lærebøger i Fysik; af disse
fremhæves «Lærebog i Experimentalfysik» I—III (1878—79), «Mindre
Lærebog i Fysik» (1876; 7. Udg. 1897), og «Naturlærens
Begyndelsesgrunde» (1891; 3. Udg. 1897); den sidste er oversat paa
Islandsk. Ved Siden heraf har S. haft en Mængde offentlige Hverv,
navnlig som Medlem af Odense Byraad og Formand for dets Skoleudvalg
og Theaterudvalg; hans Interesse for Theatret skyldes det,
at han i Anledning af Odense Theaters 100 Aars Jubilæum udgav
«Meddelelser om Skuespil og Theaterforhold i Odense» (1896), der
giver et levende Billede af et Provinstheaters vexlende Skæbner.

C. Christiansen.

<b>Schmidt, Lauritz Hinrich, 1820—1904, Præst. S. er født i
Kjøbenhavn 14. Nov. 1820 og Broder til ovennævnte Departementschef
Andr. Chr. S. Han blev dimitteret fra Kjøbenhavns Borgerdydskole
1838 og Cand. theol. 1844. Efter at have været Kapellan i
Østofte fra 1849, i Rødby fra 1853 blev han 1858 Præst ved
Frederiks Hospital og Fødselsstiftelsen i Kjøbenhavn, 1867 2. resid.
Kapellan ved Holmens Kirke og 1877 resid. Kapellan ved
Helligaands Kirke, hvis Sognepræst han var 1886—95, da han tog sin
Afsked paa Grund af Alderdom. Som Præst har han ikke samlet
nogen talrig Tilhørerkreds, men den lille Kreds, der samledes om
ham, har vidst at vurdere hans alvorlige, af S. Kierkegaards
Filosofi prægede Forkyndelse og givet sin Taknemmelighed Udtryk
ved at stifte et Legat, som bærer hans Navn, for studerende. I
Litteraturen er han optraadt bl. a. med en Oversættelse af
«Deutsche Theologia» (1877) og en Studie: «Petrus, elsker du mig?» (1866)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free