- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
221

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmidt, Georg Philipp, 1766-1849, Digter (bekjendt under Navnet «Schmidt von Lübeck») - Schmidt, Hans Petersen, 1802-66, slesvigsk Stænderdeputeret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brahetrolleborg, og ved hvilket S. skulde være Lærer i Handelsvidenskaber,
Historie og engelsk Litteratur. Efter at have opnaaet dansk Indfødsret
(1802) indtraadte han i Statstjenesten som Sekretær hos
Gehejmestatsminister Schimmelmann, i hvilken Egenskab han boede i
Grevens Hus og som Medlem af Familien kom i Berøring med
Kjøbenhavns daværende Aandsaristokrati. 1806 blev han 2.
Direktør for det kongl. Fiskeri- og Handelsinstitut i Altona og 4.
Direktør for det derværende Bankkontor. Efter at have beklædt
forskjellige Embeder i Altona blev han 1812 Medadministrator af det
kongl. Laaneinstitut og fik overdraget Tilsynet med Fabrikationen
af Skatkammerbeviserne; 1813 udnævntes han til 1. Administrator
for den nyoprettede Rigsbank i Kiel med Justitsraads Rang, og
da Rigsbanken blev Nationalbank (1818), blev han (1819) 1. Direktør
ved det særlige Bankinstitut i Altona. 1829 nedlagde han sit
Embede paa Grund af Svagelighed, hvorefter han henlevede sine
sidste 20 Aar i lykkelige ydre Forhold. Han døde 28. Okt. 1849.
Som Forfatter har han leveret historiske Bidrag til flere Tidsskrifter
(samlede under Titel «Historische Studien», 1827), et Par Piecer
om den bekjendte Caspar Hauser, men især en Samling «Lieder»
(udgivne af H. C. Schumacher 1821; 3. Udg. af ham selv, 1847), hvis
indsmigrende Lyrik, folkelige Tone og Sangbarhed have gjort mange
af dem til Folkeejendom. Et af dem, «Des Fremdlings Abendlied»,
er Originalen til det ved Schuberts Musik berømte «Der
Wanderer».

Allg. Deutsche Biographie XXXII.
Selmer, Nekrolog. Saml. II.

C. A. Nissen.


Schmidt, Hans Petersen, 1802-66, slesvigsk Stænderdeputeret,
Søn af Raadmand, Sukkerraffinadør og Skibsreder i Flensborg
Hans Petersen S. (f. 29. Sept. 1776 d. 14. Juli 1843) og
Sophie Dorothea f. Jacobsen (f. 1784 d. 18. Okt. 1816), var født 28.
April 1802 i Flensborg, gik i Skole i Lybek, studerede i Kiel,
Gøttingen og Berlin og tog 1827 juridisk Examen paa Gottorp.
Aaret efter kom han som Volontær ind i tyske Kancelli, blev der
1831 surnumerær og 1833 virkelig Kancellist, 1835 Kancellisekretær,
1837 Kontorchef og Arkivar, 1838 virkelig Kancelliraad, men tog
Aaret efter sin Afsked for efter sin Hustrus Ønske at gaa over i
Handelsvirksomheden og bosætte sig i sin Fødeby. Her indtog
han hurtig en ledende Stilling, var 1841 Medindbyder til
Flensborg-Tønning Banen og valgtes s. A. til Stændersuppleant, 1846

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free