Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmidt, Christian Theodor, 1822-65, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1841-42 debuterede han i Aalborg ved det Müllerske Selskab, vist
nok som Salomon i «Kean». S., der ikke for intet havde nydt
godt af Phisters saa vel direkte somi indirekte Undervisning, vandt
strax Anerkjendelse hos Publikum og naaede i Løbet af faa Aar
ved sit unge, kjønne Udseende og sit friske, elskværdige Spil frem
i første Række blandt Provinsernes Skuespillere, hvorfor da ogsaa
H. V. Lange (X, 25), til hvis Selskab S. blev knyttet fra
Begyndelsen af 1847-48, ved sin første Forestilling paa Kasino i
Kjøbenhavn (26. Dec. 1848) betroede ham Hovedrollen, Titus Brandstok,
i «Talismanen», og «hans Udførelse bar (efter samtidige Udtalelser)
Stykket, og Stykket igjen Theatret i den første Sæson». I
Begyndelsen af den følgende indtog S. som Henrik i H. C. Andersens
Æventyrkomedie «Mer end Perler og Guld» yderligere det
kjøbenhavnske Publikum, og da Erik Bøgh omtrent samtidig begyndte at
tilrettelægge sine talrige – baade originale og oversatte – Stykker
for S., blev denne, der efter Bøghs eget Vidneudsagn «med et
vidunderligt Instinkt gættede Forfatterens Tanker», ikke alene uovertræffelig
i disse, men tillige en Personliggjørelse af Kasinotheatret.
S. virkede ogsaa, med Undtagelse af Sæsonen 1854-55, da han
rejste i de danske Provinser med det Brunske Selskab, ved Kasino
indtil sin Død.
S. besad som Skuespiller den magiske Evne ved sin blotte
Indtræden at fylde Scenen med lys Glæde og let Munterhed, og
han var fra Naturens Haand udrustet ikke alene med Sympathiens
Naadegave, men tillige med Smagens Takt: han kunde tillade sig
alt, fordi alt klædte ham, da han aldrig misbrugte denne Frihed.
Han var flittig i sin Kunst og fik hurtig det fulde og sikre
Herredømme over sine Midler, men han naaede formedelst Beskaffenheden
af hans Repertoire ikke op i nogen højere Kunstsfære: «han
var», siger Goldschmidt, «som Kunstner et nøjagtigt Udtryk for
den kjøbenhavnske Almue eller Middelstand. Uden at have et
klogt, genialt Blik er han kløgtig; uden. at have ideel Erfaring har
han Erfarenhed, især om Livets smaa Anliggender og om Menneskenes
smaa Svagheder; uden at have aandfuldt Vid og Lune har han
hin Borgerklasses særegne Ironi, der saa ofte er i Følge med en
stille Triumf over i sin Lidenhed at være bedre end noget større,»
S. var dog ingenlunde som Skuespiller simpel eller ufin, hvad
Goldschmidts Udtryk «Almue», hvilket Ord den Gang sikkert havde en
mindre vulgær Betydning end nu, kunde give Udseende af, tvært
imod lagde han en ikke ringe Finhed for Dagen i sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
