- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
197

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schlüter (Slüter, Sluter), Severin Walther, 1646-97, Præst - Schmeerfeldt, Baltzar Vilhelm, 1785-1834, svensk Kornet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den danske Enkedronning Sophie Amalie, der holdt Hof i
Nykjøbing paa Falster; han beklædte denne Stilling i 10 Aar. Da
udnævnte den lauenborgske Hertug ham 1684 til Superintendent og
Præst i Lauenborg. Her døde han 31. Dec. 1697. Han var en
heftig Modstander af Pietismen og havde mange Stridigheder med
dens Tilhængere. Kirkehistorie var hans egentlige Fag. Før sin
Forflyttelse fra Rostock havde han paatænkt at holde kirkehistoriske
Forelæsninger og havde paabegyndt et lille Skrift, «Propylæum
historiæ Christianæ» (1680), som i systematisk Opstilling
angiver Kilderne til Kirkehistorien. I Fortalen udtaler han sin
Anerkjendelse af den betydelige Hjælp, Kjøbenhavns offentlige og
private Bibliotheker ligesom de i Hovedstaden hyppig forefaldende
Bogavktioner have ydet ham. Bogen udkom meget forøget i ny
Udgave 1696, og heri optog han en Del af sine ældre akademiske
Afhandlinger. Mod Johs. Lysers (X, 536) Lære om Polygami følte
han sig forpligtet til at optræde med et Par Modskrifter, da Lyser,
der vistnok var beslægtet med S., under sit Ophold i Danmark
havde voldet ham flere Ubehageligheder. S. var 2 Gange gift:
1. (1676) med Maria Welhafer (d. 1693), Datter af den tyske Præst
W. i Helsingør; 2. (1695) med Maria Elisabeth Pfeiffer, Datter af
Superintendent P. i Lybek.

Moller, Cimbr. lit. I.
Zwergius, Siellandske Clerisie S. 728 ff.
Werlauff, Efterr. om det st. kgl. Bibl., 2. Udg., S. 124.

A. Jantzen.


Schmeerfeldt, Baltzar Vilhelm, 1785-1834, svensk Kornet.
S., der blev født 14. Sept. 1785 i Stockholm, var Søn af Grosserer
J. B. S. og Anna Elisabeth f. Lundberg. Han besøgte Universitetet
i Upsala, men efter Forældrenes Død valgte han Militærvejen,
i det han kjøbte sig en Plads som Kornet ved det Skaanske
Husarregiment. I Vinteren 1810 rejste han fra Landskrona til
Kjøbenhavn, hvor han konsulerede en Læge for et Saar, som han havde
faaet ved et Ulykkestilfælde. Under et gjentaget Ophold i den
danske Hovedstad saa han flere Gange Prinsesse Juliane, Arveprins
Frederiks Datter, i hvem han blev forelsket. Da han skrev Breve
til hende og søgte at trænge sig ind i Palaiset, hvor hun boede,
fik han Befaling til strax at forlade Riget, og det blev ham
forbudt nogen Sinde at betræde dette. Alligevel kom S. i første
Halvdel af Aaret 1811 3 Gange til Sjælland, hvor han hver Gang
erklæredes for Arrestant og sad 3 Uger som Fange paa Kronborg.
I Juli begav han sig atter til Kjøbenhavn, og her gjorde han sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free