Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Schleppegrell, Frederik Carl, 1742-1819, Skjønaand - Schletter, Christopher, 1629-88, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svagelighed. Han levede derefter som Pensionist i Flensborg og
døde 2. Marts 1819 i Risby. S. havde levende æsthetiske
Interesser, ejede et godt Bibliothek og var ved Venskab knyttet til
mange af Danmarks bedste Mænd, Ewald, Baggesen, P. A.
Heiberg o. a. W. H. F. Abrahamson nævner ham med megen
Anerkjendelse, og det er til ham, at Ewald rettede sit berømte Digt
«Haab og Erindring». Selv var S. ikke produktiv. Han var gift
med Frederikke Magdalene Augusta f. Randahl (f. 17. Jan. 1742 i
Kiel, d. 12. Febr. 1801 i Flensborg), Datter af storfyrstelig gottorpsk
Major R.
Ewald, Saml. Skrifter II, 31 ff. 229 ff.
Molbech, W. H. F. Abrahamson. Der Tagwächter 1845.
Bobé, Lavaters Rejse til Danmark 1793 S. 81. 171.
Baggesen, Poetiske Skrifter, ved Arlaud, IV, 371.
Louis Nobé.
Schletter, Christopher, 1629-88, Biskop,
er født 12. Nov. 1629 i Halmstad, hvor Faderen, Hans S., var Borgmester; Moderen
hed Alhed Villumsdatter. Han deponerede fra Kjøbenhavns Skole
1650 og blev 1652 Hovmester for den unge Just Høg, hvem han
1654 fulgte til Herlufsholm. Her blev han 1658 Rektor, men var
bunden ved sine Forpligtelser til Just Høg, som han havde fulgt
til Sorø, og kunde saaledes først tiltræde Rektoratet 1660. 1661
blev han Magister og 1668 Vicelektor i Roskilde, hvorfra han
1672 blev Professor i Theologi ved Universitetet. 1675 blev han
Dr. theol. og 1678 Biskop i Throndhjem, hvor han døde 25. Okt.
1688. Man har udtalt den Formodning, at han blev Biskop, fordi
Universitetsvirksomheden ikke passede for ham, der i det hele
næppe har været nogen fremragende Mand. Man kjender kun
lidet til ha,ns Virksomhed i Stiftet. Han foreslaar at paalægge
Præsterne at studere visse Bøger som Brochmands «Systema»,
Chemnitz’ «Harmonia evangelica» o. fl. Ligesaa foreslaar han
Oprettelsen af Landemoder i Norge, som de fandtes i Danmark fra
Aarhundredets Begyndelse, – et Forslag, der røbede lidet
Kjendskab til eller liden Forstand paa, hvad de lange Afstande og de
haarde Sørejser i det vidtstrakte Stift havde at betyde. 1685
indgav han efter kongelig Befaling en Relation om Finmarken og
dette Lands Indvaaneres Tilstand m. m. Han havde den Ulykke,
at hans Bispegaard brændte i(58i. Han har intet udgivet uden sin
Doktorafhandling, og der findes i det hele meget lidet efter ham.
Han blev 1672 gift med Margrethe van Holtoug (f. i Malmø 12.
Marts 1630, d. i Throndhjem 23. Dec. 1686), Enke efter Mag.
Gregers Mikkelsen, Sognepræst til Herlufsholm (d. 1668).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
