- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
160

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schiørring, Christen Christian Frederik, 1837-93, Violinist - Schjørring, Helene Johanne Caroline, f. 1836, Forfatterinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Søn af 1. Ægteskab, Johannes Christian Frederik S., f. 10. Jan.
1869, er en dygtig Violinist og er ansat i Kapellet siden 1893.

Søndagsposten Nr. 1010.
Schytte, Musiklex.

S. A. E. Hagen.

Schjørring, Helene Johanne Caroline, f. 1836, Forfatterinde.
Johanne S. er født 4. Juni 1836 i Hem Præstegaard ved
Skive og er Datter af Pastor Ludolph Johan Krohn (f. 2. Sept.
1801 d. 7. Avg. 1872) og Hansine Jacobine Frederikke f. Hansen
(f. 28. Dec. 1799 d. 17. Marts 1853). Hendes formelt strænge, men
i sit Indre milde, humane og dannede Fader drog sammen med
sin Hustru mange til deres Præstegaard, der havde en egen patriarkalsk
Ynde over sig. I dette Hjem vurderedes deres eneste Datter
højt, og der anvendtes meget paa hendes Opdragelse. Da hun
tidlig mistede sin Moder, maatte hun selv styre Huset og
anvendte da Kraft paa at bevare dets gamle Hygge og Gjæstfrihed;
men ved Siden af dette Arbejde læste hun meget, studerede Latin
hos Faderen og skrev i al Hemmelighed Digte. Hun var dog alt
andet end et Stuemenneske. 4. Juni 1862 ægtede hun Cand. jur.,
Assistent (1870 Fuldmægtig) i Justitsministeriet Jens Broder Theodor
Schjørring (f. 21. Juli 1836 d. 27. Juni 1871), der var en meget søgt
juridisk Manuduktør. Dette højst lykkelige Ægteskab blev des
værre ikke af lang Varighed. Hendes Ægtefælle havde opfordret
hende til Forfattervirksomhed; men først da hun var bleven Enke,
og hendes Fader ogsaa var død, gjorde hun – «knuget af Sorg,
Livets Tryk og Fattigdom» – Alvor deraf, for en Del med det
Formaal at skaffe Udkomme for sig selv og sine Børn. Dagen
gav hende ikke megen Tid dertil, saa hun maatte bruge Natten
til Hjælp. Hendes Debut var «Den tavse Mund», der optoges i
«Fædrelandet». I «Fortællinger og Skitser» (1874) samlede hun
sine første Forsøg og udgav i Aarenes Løb: «Havets Datter, en
Historie fra Vesterhavet» (1875; 3. Opl. 1894), («Fra Vaar til Høst»,
en Livshistorie (1876; 3. Opl. 1900), «Rige Dage», en Fortælling
(1878; 3. Opl. 1900), «Flyvende Sommer», en Fortælling (1878),
«Fem Fortællingen) (1880), «Den gamle Herregaard» (1881; 2. Opl.
1888), «Skilles og mødes» (1882; 2. Opl. 1899), «Esthers Historie»
(1884; 2. Opl. 1899), «For Vind og Vove» (1887; 2. Opl. 1899),
«Beslægtede Naturer» (1888; 2. Opl. 1900), «Fra Jyllands Vestkyst
og andre Historier» (1889), «Elisabeth af Rusland», historisk
Skuespil i 5 Akter (1891), «En Krise» (1892), «Fra en Middelhavsrejse»
(1892), «Skiftende Tider» (1893), «Familien paa Søgaard» (1894),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free