Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schimmelmann, Heinrich Ernst Greve, 1747-1831, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sit Landsted Christiansholm (1810). Steffens, Schack Staffeldt og
Mynster staa ogsaa i Taknemmelighedsgjæld til ham, Pram og
Rahbek ligeledes. Klopstock, Claudius og Gerstenberg skylde hans
virksomme Fortale meget. Sammen med Hertug Frederik Christian
af Augustenborg udsatte han 1791 for den af Sygdom og tunge
økonomiske Sorger nedbrudte Schiller en Hædersgave af 1000 Rdl.
gjennem 3 Aar under den hensynsfuldeste Form. Alle Digterens
Biografer have tiltraadt den Mening, at Schillers Forfatterbane uden
hin virkningsfulde Bistand efter menneskelig Beregning vilde være
endt med «Don Carlos». Senere gav S. af sin egen Kasse Digterens
Enke en rundelig aarlig Understøttelse indtil hendes Død. –
Sine Privatsekretærer, Kirstein, Merkel, Niebuhr, Rist, Grev
Herman Wedel-Jarlsberg, Schmidt von Lübeck og Dankwart, hvis Valg
gjør ham den største Ære, uddannede han til dygtige Mænd i
Statstjenesten, og alle som én have udtalt deres Beundring og
Kjærlighed for ham.
Det var lykkelige Aar for Danmark, da S. sammen med
Bernstorff og Reventlow styrede Landet. Bernstorff forstod ham,
skattede ham i fuldeste Maal og lyttede til hans Raad, deres
Samarbejde var en næsten uafbrudt Udvexling af gjensidig befrugtende
Tanker og Følelser. S. indvirkede heldig paa Bernstorffs til Tider
haarde og herskesyge Væsen, og tør man tro Merkel, var det
endog ham, der afholdt Bernstorff fra at bryde Nevtraliteten, da
den franske Revolution udbrød. Efter Bernstorffs Død, der vakte
det smerteligste Savn hos S., beklædte denne Stillingen som
Premierminister i mange Aar i de ugunstigste Tider.
I Statsraadet efter Slaget paa Reden (2. April 1801) var S. i
Modsætning til Kronprinsen og C. G. Bernstorff stemt for at slutte
Fred med England, medens han i Følge Niebuhr i selve Farens
Stund viste stort Mod og Standhaftighed. I de nu paafølgende
Aar forværredes Finansernes Tilstand i betænkelig Grad. 1801-7
optoges en Række betydelige Statslaan, og byrdefulde Skatter
paalagdes. En Skatkammerfond til Bestridelse af de overordentlige
Militærudgifter oprettedes (1803), Tolden og Konsumtionen
forhøjedes (1806). Englændernes Overfald 1807, Hovedstadens
Ødelæggelse og Flaadens Ran paaskyndede yderligere Pengevæsenets
Sammenstyrtning. Handel og Industri laa hen i Aarevis. Hærens
Vedligeholdelse, Bygningen af en ny Flaade og Underholdningen
af det fransk-spanske Hjælpekorps samt endelig Norges Providering
krævede store Udgifter. Uafhængig af selve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
