Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schimmelmann, Heinrich Carl Greve, 1724-82, Handelsmand og Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var netop paa denne Tid stærkt rystet, især paa Grund af de
store Udgifter, det havde voldt i flere Aar at holde en Styrke
paa 20-25000 Mand paa Benene i Holsten, og de endnu større,
som man maatte paatage sig for at kunne møde den Krigsfare,
der i Foraaret 1762 truede fra Ruslands Side efter Peter III’s
Tronbestigelse. Oven i Kjøbet var det et Tidspunkt, da, som
Bernstorff ytrede, det var, som om Pengene vare forsvundne fra Jordens
Overflade, i den Grad døjede man med at faa rejst, om det saa
var ubetydelige Statslaan. Man havde stræbt at slaa sig igjennem
ved at hæve store Summer hos Kjøbenhavns Bank, der ikke mente
at kunne vægre sig ved at yde disse Laan, men kun kunde skaffe
dem til Veje ved at fabrikere Papirpenge i Millionvis, og derved
var dens Stilling bleven rystet paa det alvorligste. Finansielle
Kapaciteter, der havde Dygtighed og personlig Kredit til at raade
Bod paa de truende Ulykker, havde man ingen af. Men det var
en saadan, man nu fandt i S. Det lykkedes ham virkelig ved sit
store Talent og det Ry, han havde for at være en hovedrig Mand,
at faa sluttet flere udenlandske Laan dels til Banken og dels til
Staten, og det paa Vilkaar, der maatte siges at være paafaldende
gunstige. Efter at han ved disse Laan til Banken havde skaffet
den Pusterum til at komme over den værste øjeblikkelige Fare,
satte han ved nye Statslaan Regeringen i Stand til at betale den
en stor Del af, hvad den skyldte den, saaledes at den Fare drev
over, der truede den og Pengemarkedet her hjemme (Aarene 1762-65).
Ogsaa af sin egen Formue ydede S. lejlighedsvis Forstrækninger.
Haand i Haand hermed havde han, hvad der var ganske nødvendigt,
gjort Forsøg paa at skaffe nye Statsindtægter af Betydning;
men medens der havde maattet udfoldes en overordnet
Dygtighed for at faa Laanene bragte i Stand, vare Vejene til at
skaffe nye Indtægter kun de gamle, velkjendte, at sælge
Krongodser og paalægge nye Skatter. Hvad han i sidste Henseende
greb til, var den saakaldte Extraskat af 23. Sept. 1762. Det var
en Personskat (Kopskat), en Skat, der var yderst brutal og ubillig
i sit Princip, i det den ramte den fattige Arbejder lige saa godt
som den rige og den, der havde Børn, haardere end den, der
ingen havde. Ganske vist var den nem at opkræve, og det vilde
have voldt store Bryderier at gjennemføre en Indkomstskat eller
Formueskat efter billige Grundsætninger; men den Haardhed imod
de lidet formuende, der gaar igjennem den, er næsten uhyggelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
