- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
104

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schelde, Niels, 1701-62, Regimentsskriver - Schelderup, jvfr. Schielderup, Schjellerup og Skjelderup - Schelderup, Ove, 1674-1756, Amtmand - Schenck, Gevert (Gebhard), -1547, Høvedsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i 1737 adjungeredes Regimentsskriveren i Dronningborg Distrikt,
Ulsøe, ved hvis Død i 1748 han endelig blev virkelig Regimentsskriver.
Hans Hustru var Ingeborg Marie f. Bering, Datter af
Kjøbmand Ditl. B. i Randers. S.s kloge og mønsterværdige
Embedsførelse var præget af den samme dybe Forstaaelse af
Bondestandens uværdige Kaar og af den samme Nidkjærhed i Arbejdet
paa Tilstandens Forbedring, som han har lagt for Dagen i sin
Afhandling: «Om Aarsagen til Folkemangel i Danmark» (i «Økon.
Mag.» V). S. blev Kammerraad 1752 og døde 23. Okt. 1762.

Holm, Danmark-Norges Hist. 1720-1814 III, 2, 78 f.
Nyerup, Lit. Lex.

J. Bloch.


Schelderup, jvfr. Schielderup, Schjellerup og Skjelderup.

Schelderup, Ove, 1674-1756, Amtmand, Søn af Mag. Søren
Hansen, Sognepræst til Domkirken i Throndhjem (f. 1623 d. 1679),
og Anna Pedersdatter Schelderup (f 1701), hvis Slægtnavn han
optog. Han fødtes i Throndhjem, fra hvis Skole han blev
Student 1692, men hans senere Uddannelse er hidtil ubekjendt; han
blev imidlertid allerede 1704 udnævnt til Amtmand i Nordlandene
og fik 1710 Tilladelse til at bo i Throndhjem om Vinteren. 1714
blev han Justitsraad, 1731 Etatsraad og 1749 Konferensraad. Paa
Grund af Alder og Svagelighed afgik han i Begyndelsen af 1751
med Pension og døde paa sin Ejendomsgaard Storfosen paa
Ørlandet i Maj 1756, henimod 82 Aar gammel, men begravedes først
17. Juni s. A. paa Ørlandet; dog nævnes ogsaa hans Gravsted i
Throndhjems Domkirke. Han blev gift i Christiania 1715 med
Kirsten f. Munch (f. sammesteds 1692), Datter af Biskop Hans M.
(XI, 508); hun var da Enke efter Assessor og Lagmand paa
Oplandene Peter Blichfeldt (d. 1712). S. og hans Hustru gjorde
Testamente i 1750, hvorved nogle Hundrede Rdl. tilfaldt forskjellige
Stiftelser. Han er Forfatter af en Beskrivelse over den norske
Malstrøm, hvoraf et Uddrag er trykt i det svenske Videnskabsakademis
«Handlingar» X (1750).

Nicolaysen, Norske Stiftelser III.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Schenck, Gevert (Gebhard), –1547, Høvedsmand, tilhørte
efter Seglet at dømme den tyske Adelsfamilie Schenck v. Diepen,
men ellers vides ikke noget bestemt om hans Familieforhold. Han
træffes første Gang i Hertug Ernst af Lyneborgs Følge paa Rigsdagen
i Augsburg 1530. I Avg. eller Sept. 1534 traadte han i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free