Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scheibe, Johan Adolph, 1708-76, Komponist og musikalsk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christus» (1753). Forbindelsen med den nye Musikforening og
med den tyske litterære Koloni i Kjøbenhavn, særlig Hofpræst
Cramer, førte til, at S. atter tog Ophold her, hvor han 1761
traadte frem for Offentligheden med et stort nyt Værk, det foran
nævnte Oratorium «Der wundervolle Tod des Welterlosers», der
var saa omfangsrigt, at det maatte fordeles paa 2 Dage. Næste
Aar opførtes Passionssangen «Den- døende Jesus*, hvori der findes
mærkelige Prøver paa den recitativiske Stil, som S. tillagde saa
stor Betydning. Han fordybede sig herefter paa ny i Undersøgelser
angaaende Sprogets musikalske Behandling. Udbyttet af disse
Studier offentliggjordes i en vidtløftig Afhandling om Recitativet,
der findes i «Bibliothek der schönen Wissenschaften» XI-XII, og
som oplysende Exempler udgav han i 1765 under Titelen «Tragische
Cantaten» Gerstenbergs «Ariadne auf Naxos» og J. E. Schlegels
«Procris u. Cephalus», komponerede for Sang og Klaver og
ledsagede af et Sendebrev om Recitativet.
Ved Frederik V’s Død var Kapelmester Sarti i Udlandet, og
S. fik da det Hverv at komponere Sørgemusikken. Han kom ved
denne Lejlighed i Berøring med den unge, hidtil ubekjendte Johannes
Ewald, i det han blandt flere indsendte Texter valgte dennes
«Sørgesange» til den Komposition, som skulde opføres i Slotskirken.
Kantaten over Frederik V hørte til S.s mest vellykkede
Kompositioner, og for at give Musikken en større Anvendelighed
omarbejdede han den i Forening med Digteren til en «Passionscantata»,
der første Gang opførtes i Fasten 1768 af det Aaret i Forvejen
stiftede nye musikalske Selskab - det senere kongl. musikalske
Akademi - og gjorde et dybt Indtryk, hvorfor den gjenopførtes
flere følgende Aar. Samarbejdet med Ewald, der i S. fandt en
faderlig Ven og Raadgiver paa den musikalske Poesis Omraade,
frembragte flere andre Værker, blandt hvilke især en «Sørgecantata
ved Christi Grav», opført 1769, synes at have vundet Bifald.
Endnu s. A. opførtes en stor ny Musik af S. til Metastasios
«Giuseppe riconosciuto, ell. Joseph, som giver sig til Kjende for
sine Brødre». Hans sidste større Arbejde var Musikken til et
Oratotorium af N. K. Bredal.
Det blev saaledes Oratoriet og den store Kantate for Soli,
Kor og Orkester, hvori S. især fik Lejlighed til at udføre sine
Ideer. For den danske Musik havde hans Kantater og Oratorier
deres Betydning som de første kyndige Forsøg paa at udnytte
Sprogets musikalske Egenskaber i større Kunstformer og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
