Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scheel, Paul, 1773-1811, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Uheld dermed. Snart fik han imidlertid Lejlighed til at virke i
videre Udstrækning for offentlige, hygiejniske og filanthropiske
Formaal, i det han, efter 1801 at være bleven Reservelæge ved
Plejestiftelsen og Hofmedikus, i 1802 efter Mangors Død udnævntes til
Stadsfysikus i Kjøbenhavn, hvormed fulgte Sæde i Fattigvæsenets
Direktion ligesom ogsaa i Direktionen for Fødselsstiftelsen. I
Samarbejde med J. H. Bärens (III, 301) virkede han nu utrættelig
for humane Reformer i Fattigplejen, særlig med Hensyn til
Sygeplejen. Ogsaa andre til hans Embedsressort hørende vanskelige
Problemer, saaledes Prostitutionsspørgsmaalet, tog han energisk
fat paa, var Medlem af en 1809 nedsat Kommission for Foranstaltninger
mod Udbredelse af Syfilis og offentliggjorde 1810 et Skrift
herom, hvis polemiske Karakter affødte videre skarp Polemik.
Hans rastløse og alsidige Aand bragte ham ogsaa i
Forbindelse med politiske Bevægelser og navnlig med den politisk-litterære
Skandinavisme, som dukkede op ved Aarhundredets Slutning.
Han var et ivrigt Medlem af det skandinaviske Litteraturselskab,
til hvis Skrifter han leverede flere Bidrag, og stod i livlig
Forbindelse med svenske Kolleger, særlig med sin aandsbeslægtede, den
for hygiejniske og sociale Reformer varmt interesserede
Lundenserprofessor Munck af Rosenschöld. Under Forberedelserne til det
svenske Tronfølgervalg 1810 agiterede S. for Frederik VI’s
Kandidatur og rettede indtrængende Opfordring til sin svenske Ven om
paa Rigsdagen i Ørebro at virke for denne Sag. «Das, was allein
den 3 Reichen Glück und Selbständigkeit geben kann, ist ihre
Vereinigung unter einen Regenten», siger han i et bevaret Brev til
Vennen.
En saadan stor politisk Opgave laa det nu vidt over hans
Evner og Kræfter at gjennemføre, men i øvrigt nød han i alle
Kredse en ikke ringe Avtoritet. Om hans videnskabelige Anseelse
vidner det, at han var Medlem saa vel af vort Videnskabernes
Selskab (optagen 1802) som af udenlandske lærde Selskaber og 1804
modtog en Kaldelse til Professoratet i Fødselsvidenskab i Kiel,
hvilken han afslog. Som en ikke mindre opofrende end kyndig
Læge var han i høj Grad skattet, og ogsaa hans Reformarbejder
i forskjellige Retninger stille ham i et gunstigt Lys, om end hans
Virken efterhaanden, sammen med hans tiltagende legemlige
Svaghed, fik et temmelig forceret og febrilsk Præg. Allerede 17.
Juni 1811 indtraf hans Død. Han efterlod sig en stor Excerptsamling
og mange haandskrevne Materialier, der kjøbtes af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
