- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
88

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Scheel, Hans Henrik, 1668-1738, Officer - v. Scheel, Hans Jacob, 1714-74, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Virkeligheden blev han dog ved at gjøre Tjeneste som Ingeniørofficer.
Under Krigen i Skaane 1709-10 og siden i Nordtyskland beklædte
han Generalkvartermesterchargen, d. v. s. han ledede
en Del af de Forretninger, som nu ligge under Generalstaben;
bl. a. viste han megen Virksomhed, Duelighed og Dristighed som
Rekognoscent. Tillige benyttede han sin Stilling til over Fæstninger,
Valpladser o. 1. at samle et større Antal Planer, der senere
ere komne til Nytte ved krigshistoriske Arbejder. 1717 blev S.
Chef for jyske hvervede Infanteriregiment og var med dette i
Norge under Krigens sidste Periode. Han blev 1720 Generalmajor,
1727 hvid Ridder, 1733 Generallieutenant. Fra 1728, da han
fratraadte Posten som Regimentschef, til sin Død, 13. Okt. 1738,
var han Kommandant i Citadellet, og fra 1733 havde han tillige
Overkommandoen over Fortifikationsetaterne i Danmark og Holsten samt
Direktionen over alle Fæstningsværker og militære Bygningsarbejder
sammesteds. Ogsaa i Norge forestod han Befæstningsanlæg, og det
ser derfor ud til, at han har haft den øverste Ledelse af hele
det dansk-norske Monarkis Ingeniørvæsen, hvis 3 Etater ellers, baade
før og siden (indtil 1763), vare uden fælles Overhoved.

S. havde 18. Sept. 1704 ægtet Benedicte Dorothea Gjords (f.
28. Okt. 1684 d. 22. Dec. 1752), Datter af den bekjendte Handelsmand
i Christiania Justitsraad Gjord Andersen (I, 227). Ved hende
blev S. Stamfader til en talrig Slægt, der i Medfør af Rangforordningen
af 1717 har været henregnet til den danske Adel og 1890
har faaet kongelig Anerkjendelse som henhørende til denne.

Tychsen, Fortifikations-Etaterne og Ingenieurkorpset,
Organisat. Oversigt S. 12 og Personalhist. Oversigt S. 10.
Danmarks Adels Aarbog 1893, S. 424.
Scheel, Stamtavle ov. en Fam. Scheel.

H. W. Harbou.


v. Scheel, Hans Jacob, 1714-74, Officer, var Søn af
ovennævnte Generallieutenant Hans Henrik v. S. og blev født i
Kjøbenhavn 23. Avg. 1714. Knap 16 Aar gammel blev han Kadet og 3 Aar
senere, nemlig i 1733, Fændrik reforme ved fynske hvervede
Infanteriregiment. I 1734 ansattes han som virkelig Fændrik ved
Generallieutenant H. Scholtens (fra 1735 kaldet holstenske) hvervede
Regiment, der med danske Auxiliærtropper i tysk Tjeneste deltog i
Felttoget ved Rhinen i den polske Tronfølgekrig 1734-35. 1735
blev han Sekondlieutenant, 1737 Premierlieutenant ved det ene
norske hvervede Regiment og 1738 Kapitajn ved det andet norske
hvervede Regiment. Efter i 1746 at have erholdt Karakter som Major af
Infanteriet udnævntes han 1749 til Ingeniørmajor og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free