- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
85

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scheel, Anton Wilhelm, 1799-1879, Retslærd, Justitsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

civilem jurisdictionem et militarem». 1829 udnævntes han til
Assessor i Landsover- samt Hof- og Stadsretten. S. havde nu vundet
saadant Navn som retskyndig, at Universitetsdirektionen – efter
at han havde foretaget en Udenlandsrejse, til Dels i videnskabeligt
Øjemed – opfordrede ham til at indtræde som Professor i det
juridiske Fakultet og til, i Anledning af Reformationens Jubelaar,
at disputere for den juridiske Doktorgrad. 1836 udnævntes han til
ordinær juridisk Professor og Assessor i Konsistorium og erholdt
Doktorgraden for Afhandlingen «De publicis actionibus et
inqvisitionibus in causis poenalibus». Som Professor holdt han særlig
Forelæsninger over Romerretten, men for øvrigt ogsaa over Grene
af dansk Ret, navnlig af Civilretten, bl. a. over Søretten. 1839
udnævntes han til extraordinær Assessor i Højesteret.

I Slutningen af 1846 forlod han Universitetet og udnævntes til
Generalavditør for Landetaten og Deputeret i General-Kommissariatskollegiet.
1850 sendtes han med Pechlin og Reedtz til Berlin
for at afslutte den endelige Fred med Preussen og det tyske
Forbund, hvilken Fredslutning han var med at underskrive 2. Juli 1850.
S. A. blev han Medlem af Kommissionen til Udarbejdelse af
Udkast til en almindelig StrarTelovbog for Danmark, men hans
Virksomhed i denne blev afbrudt ved hans Udnævnelse til
Justitsminister. 1851 beskikkedes han til at tage Sæde i Notabelforsamlingen,
som skulde afgive Betænkning om den endelige Ordning af
Landsdelenes indbyrdes Forhold. Kort før Betænkningens Underskrift
overtog han (13. Juli 1851) Justitsministeriet i A. W. Moltkes
Ministerium, og i denne Stilling forblev han under Bluhmes og Ørsteds
Præsidium indtil 15. Jan. 1855. 1856 udnævntes han paa ny til
Generalavditør og forblev i dette Embede indtil 1871. Efter P. G.
Bangs Død 1861 paatænktes det at udnævne S. til Justitiarius i
Højesteret, og han fungerede nogle Maaneder i dette Embede,
men hans Helbredstilstand hindrede ham i definitivt at overtage
det. Efter 1871 levede S. med svageligt Helbred tilbagetrukkent,
men stadig virksom; han døde i Kjøbenhavn 30. April 1879, ugift.

Som Justitsminister udnævntes S. til kongl. Kommissær ved
Nationalbanken (1852) og Kammerherre (1853), 1869 til Direktør
for den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse. 1865 benaadedes
han med Danebrogsordenens Storkors, 1869 udnævntes han til
Gehejmekonferensraad.

S. er en af Danmarks betydeligste Jurister. Hans udmærkede
Egenskaber som Lovforfatter træde vel stærkest frem i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free