Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schandorph, Sophus Christian Frederik, 1836-1901, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hjælpsomt, hadende som Pest at stikke andre og sig selv pathetisk
eller sentimentalt Blaar i Øjnene. Og først fra nu af livnes ogsaa
hans Digtning af alle de forskjelligartede Virkelighedsindtryk, som
han huskede fra tidligere Tid, eller som han fra Dag til Dag
modtog. Naturligvis vare disse Indtryk ikke fotografisk uomtvistelige;
de havde Særpræg af hans Personlighed, og de vare ogsaa tit (ham
selv uafvidende) blevne forvanskede en Del af Erindringen. Siden
hen, hvor han skrev vel meget, skabte han desuden frit overdrevne
Varianter af dem, ikke mindst til Brug ved Skildringer af Bønder
og smaatskaarne Provinsialister. Men dette er jo Fælleskaar for al
Poesi og Fællesskæbne for næsten alle Digtere.
S.s Novellebog havde givet ham Position, Positionen gav
Arbejdslyst og Arbejdsheld. Saa kom endda det til, at han strax
efter fik det Anckerske Digterstipendium og fór afsted til sine
Længslers Land, Italien (1877). Næsten ind imellem hverandre
paabegynder eller færdiggjør han i denne Tid 4 af sine betydeligste
Bøger og nogle af sine allerbedste Smaahistorier: den store
versificerede Fortælling «Unge Dage» (Udgivelsesaar 1879),
Romanen «Uden Midtpunkt» (1878), den 2 Binds Roman «Thomas Friis’
Historie» (1881) og Romanen «Smaafolk» (1880). Den sidstnævnte
Bog sættes i Almindelighed højest blandt hans Prosaskrifter. I
«Uden Midtpunkt» havde han stillet en Art Rudin-Type ud mellem
Herregaardsfolk, i «Unge Dage» og «Thomas Friis» havde han sat
denne Type – og sig selv – i Belysning af den kjøbenhavnske
National-Liberalismes Nedgangsperiode. Nu i «Smaafolk» greb han
tilbage til en anden Gruppe af sine tidligste Kjøbenhavnsindtryk,
han formummede sig i en brav lille Tjenestepiges Skikkelse og
omsatte efter dens Behov en Del af det, som han havde erfaret med
sin italienske Talelærer, Artistagenten, som Fører. Bogen er rig paa
fornøjelige Bifigurer, fastere bygget og mere sammentrængt i sin
Form end i alt Fald meget af hans senere udgivne store Arbejder.
Den skæmmes blot af hans mer og mer frembrydende Tilbøjelighed
til i Milieu- og Naturskildringer at følge moderne fransk
Novelleteknik længere, end som rimeligt er over for danske
Mennesker og dansk Natur. Han kan komme til at omgive aandelige
Smaakaarsvæsener med en koloreret Detailrigdom, der passer til
dem værre, end Koloraturer passe til en lille bitte Folkevise.
I 1880 fik han aarlig Statsunderstøttelse som Digter (den
forhøjedes 1883, Forhøjelsen traadte dog faktisk først i Kraft 1887).
Og fra nu af lod han omtrent Sproglærervirksomheden fare. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
