Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schall, Anna Margrethe, 1775-1852, Danserinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes, at «af Dansekunstens Teknik havde hun næppe tilegnet
sig saa meget, som der nu om Stunder udkræves til at figurere i
en Ballabile af Elever», men hendes lystige Bondepiger, skjælmske
Hyrdinder og fiffige Zigeunersker ejede et djærvt og skalkagtigt
Lune, der ægte kjøbenhavnsk hensatte Tilskuerne i en hjemlig
Glædesstemning.
Omtrent paa samme Tid, som hun vandt frem til Publikums
Gunst, indtraadte hun 16. Dec. 1795 i Ægteskab med den begavede,
senere drikfældige, Violinist, Kapelmusikus Andreas Schall (døbt. 13..
April 1772 i Kjøbenhavn, d. 29. Nov. 1810 sammesteds), en Broder
til ndfr. nævnte Claus S., men dette Ægteskab blev kun af kort
Varighed; Werlauff fortæller endog i sine Erindringer, at det blev
opløst «et Par Dage efter Brylluppet». Hvorvidt Skilsmissen har
været nogen Hjærtesorg for Mad. S., lader sig ikke afgjøre, hun
«fulgte Tidens Strøm og leverede fyldige Bidrag til dens Chronique
galante» (Bournonville); det være nu hermed, som det være vil,
vist er det, at Mad. S. i de følgende Aar voxede som
Kunstnerinde: i 1798 udnævntes hun til Solodanserinde, men hendes
kunstneriske Storværkstid falder først ind i det 19. Aarhundrede. Uden
at opgive sit komiske Repertoire overtog Mad. S., fra først af
maaske kun som Nødhjælperske efter Mad. Bjørns (II, 364) Afgang
og Jfr. Biroustes Død, de alvorlige Kvinderoller i Balletterne, men
da det viste sig, at hendes Talent magtede ogsaa disse, blev hun
snart deres ubestridte Indehaverinde, især da en ung, af Naturen
ypperlig udrustet Medbejlerinde, Jfr. Lauerwald, tidlig opgav Scenen.
Mad. S. virkede i disse Roller ikke ved Ynde eller Anstand, men
ved sit stærke dramatiske Temperament, hun gav sig lidenskabelig
hen i Rollen og de bevægede Optrin; ligesom i de unge Aar
hendes Glæde havde elektriseret Publikum, saaledes betog nu i
hendes modnere Alder den Lidenskab, hun udfoldede, Tilskuerne,
saa de ogsaa nu glemte hendes ydre Mangler. Hun vidste at
finde gribende mimiske Udtryk for Kvindehjærtets tragiske
Forfærdelse, hvad enten denne gav sig Udslag som Herthas harmfulde
Sorg over Regners Troløshed (i «Lagertha») eller som Isauras
rædselsslagne Gru ved Opdagelsen af sin Ægtefælles Bøddelgjerninger
(i «Rolf Blaaskjæg»); hendes Kunst naaede sit Højdepunkt
i «Nina eller den vanvittige af Kjærlighed», hvor hun i Titelrollen
føjede Vanviddet til Forfærdelsen: uden Talens Brug gjorde hun
ej alene den stakkels Piges Vanvid rørende, men klarlagde med
psykologisk Gætteevne de Skrækkebilleder, der havde nedsænket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
