- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
17

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scavenius, Peder Lauridsen, 1623-85, Generalprokurør - Schaarup, Gustav Jacob, 1802-38, Præst og Filanthrop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bibliothek havde han forøget betydelig og havde det med Indskriften
«Musis et amicis sacrum» opstillet i en Sal, i hvilken en
Granat under Belejringen 1658 slog ned, dog uden at gjøre nogen
Skade. For 6000 Rdl. solgte han denne Samling til Kongen, der
1665 for Betalingen gav ham Udlæg i o. 150 Tdr. Hartkorn
Strøgods i Sjælland. Allerede tidligere havde han faaet Gods udlagt
for Forstrækninger, ydede Kronen i Krigens Tid, og Tid efter
anden forøgede han sin arvede Formue; 1664 kjøbte han Hovedgaarden
Aastrup, hvis Tilliggende udvidedes ved Kjøb og Mageskifter.
I Kjøbenhavn ejede han den store Gaard paa Hjørnet af
Nørregade og Studiestræde.

At en Mand, der var saa optaget af Forretninger som S.,
ikke kunde faa Tid til at skrive Bøger, er let forstaaeligt; der
foreligger derfor ogsaa fra hans Haand kun 2 smaa juridiske
Disputatser og, om man vil, en Fortegnelse paa Anonymer og
Psevdonymer, indført i det anselige Katalog, han lod trykke over sin
afhændede Bogsamling. Efter i mange Aar at have været plaget
af Podagra og Stensmerter døde S. paa Aastrup 10. Juni 1685.
Det er meget lidt, der vides om hans Personlighed: i
Universitetsprogrammet ved hans Ligfærd fremhæves hans Mildhed og
Maadehold som Dommer, hvilket godt stemmer med den ældre Sperlings
Opfattelse af hans Adfærd ved en bestemt Lejlighed, at han var
stille og diskret og talte med Forstand. S. havde 16. Sept. 1658
ægtet Søster Jacobæa (f. 22. Juli 1639 d. 24. Juni 1693), Datter af
Aarhusbispen Dr. Jacob Matthiesen (XI, 189); han var saaledes
Svoger til den navnkundige retslærde Rasmus Vinding. I sit
Ægteskab havde S. flere Børn, bl. a. den ovfr. anførte Justitiarius
Christian S. og Datteren Else, der var gift med sin Faders
Efterfølger som Generalprokurør, Niels Benzon (II, 78).

Univ. Progr. ov. S. (1685) og ov. Søster Jacobæa (1693).
Bruun, Det st. kgl. Bibliotheks Stiftelse S. 73 ff.
Nyerup, Lit. Lex.
Danske Herregaarde I: Aastrup.

G. L. Wad.


Schaarup, Gustav Jacob, 1802-38, Præst og Filanthrop,
fødtes 23. Juni 1802 i Vestenskov paa Laaland, hvor Faderen,
Nicolai S., da var resid. Kapellan. Moderen hed Anna Gregoria
f. Hvalsøe. 1820 blev han Student fra Odense Kathedralskole,
1825 Cand. theol., 1828 Lærer og 1831 Overlærer ved Søetatens
Pigeskoler. Desuden var han fra 1832 Kateket ved Holmens Kirke.
Den Bevægelse for at oprette Asyler for Smaabørn, der i 20erne
kom her ind fra Udlandet, fangede hans Interesse i høj Grad, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free