Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scavenius, Jakob Frederik, f. 1838, Politiker, Kultusminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Scavenius, Jakob Frederik, f. 1838, Politiker, Kultusminister,
Søn af nedennævnte Kammerherre Peter Brønnum S. Han
er født i Kjøbenhavn 12. Sept. 1838, blev 1857 Student fra
Metropolitanskolen og i Sommeren 1863 Cand. polit. Strax derefter
begav han sig paa Rejse, men den blev af kort Varighed. I Nizza
naaede Efterretningen om Frederik VII’s Død ham, og kort efter
kom Budskabet om Krigen med Preussen og Østerrig. S. betænkte
sig ikke et Øjeblik paa at rejse hjem; hans levende Nationalfølelse
og tidlig vaagnede Forstaaelse af de Forpligtelser, der fulgte med
hans sociale Stilling som Arving til udstrakte Godser, gjorde ham
Beslutningen om at stille sig til Raadighed for Fædrelandet let og
naturlig. Efter sin Hjemkomst meldte han sig som frivillig og
blev antaget som Officersaspirant. Med 18. Infanteriregiment
deltog han i den haardnakkede og blodige Kamp 29. Juni 1864 paa
Als. For sin Deltagelse i Felttoget blev S. dekoreret med
Danebrogsmændenes Hæderstegn.
Den Fare, hvori Danmark var blevet stedt ved Kong Frederiks
Død, Feltlivet, Fredslutningens forfærdelige Alvor og endelig
den efterfølgende Tids nationale Haabløshed – alt dette afsatte
hos S. saa dybe Indtryk, at de bleve bestemmende for hele hans
Livssyn. Kjærligheden til Fædrelandet og med den ogsaa Bekymringerne
for, hvorledes det skulde gaa Nationens Selvstændighed,
bleve hans Tankers Beskæftigelse. Den sorgfri Tilværelse med Idræt
og selskabelige Adspredelser, der var ham forbeholdt som Arving
til store Godser, udøvede paa langt nær ikke den samme Tiltrækning
paa ham som paa de fleste af hans Standsfæller. Ingen er
saa ofte bleven kaldt «Junker» som S., – ingen har haft saa faa
af Junkerens Interesser som han. Han søgte Forbindelse med og
Indflydelse paa det offentlige Liv for at bidrage til den nationale
Gjenoprejsning og Udvikling. Under Paavirkning af Faderen og
enkelte andre af de store Jordegodsbesiddere, der i National-Liberalismen
saa deres farligste Modstander, tog S. afgjort Stilling mod
dette Parti, som han tillagde Hovedskylden for Danmarks Ulykker.
Da han i en Alder af 26 Aar stillede sig til Valg i Præstø Amts
i. Valgkreds, var det som Bondevennernes allierede. Med den
Tilbøjelighed for kategoriske Udtalelser, som man kan forfølge
gjennem hele hans politiske Karriere, udtalte S. i 1865 paa et
Valgmøde, at han langt hellere vilde finde sig i et Bonderegimente
end i at terroriseres af det System, Hall repræsenterede. Paa
Valgdagen formulerede han end videre sit Program saaledes, at det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
