- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
593

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sandberg, Anders, 1620-77, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

brød Roskildefreden, kom S. i svensk Fangenskab og slap først
løs i sidste Halvdel af 1659, hvornæst han stod som Oberstlieutenant
i Hans Friis’ Regiment til dets Opløsning 1661. Ved det
nationale Rytteris Oprettelse 1670 blev S. Oberst for det nordjyske
Regiment, ved Dubleringen 1675 for 3. jyske; samtidig blev han
forfremmet til Generalmajor, i hvilken Egenskab han deltog i
Wismars Belejring. Under Felttoget i Skaane 1676 kommanderede han
en kombineret Rytterstyrke, med hvilken han iagttog Grænsen til
Stnaaland og støttede Snaphanebevægelsen i de tidligere danske
Landskaber. Da Kong Carl XI var rykket ind i Skaane, og de 2
Hære lejrede sig over for hinanden nordost for Lund, blev S. kaldt
tilbage og ansat som næstkommanderende ved venstre Fløj, hvor
Overgeneralen, C. Arenstorff, personlig var højstbefalende. 4. Dec.
omgik Svenskerne i den mørke Vintermorgen denne Fløj; S. lod
sidde op og sendte Melding til Arenstorff, der gav ham Ordre til
at afmarchere til Flanken, parallelt med Fjenden, for at dække
Centrums og højre Fløjs Opmarche paa den nye Front. Denne
Opmarche var endnu ikke fuldført, da vor venstre Fløj stødte
sammen med Fjendens højre. Arenstorff havde nu selv overtaget
Kommandoen og blev dødelig saaret i den paafølgende Kamp,
der i mere end 2 Timer førtes med stor Tapperhed og Haardnakkethed
paa begge Sider, men som endte med den danske
venstre Fløjs Nederlag. S. var en af de sidste, der gik tilbage;
han søgte at faa de flygtende til at staa, men forgjæves;
Tilbagegangen var udartet til Panik, og først ved Landskrone fik han
atter Hold paa sine Tropper.

Nogle Dage efter blev S. suspenderet og sat under Anklage
for sit Forhold i Slaget. Bag Aktionen stod Generallieutenant Fr.
Arenstorff, der, støttet af Krigssekretær og Generalavditør Herman
Meier (XI, 223), ønskede at rense sin afdøde Broders Minde ved
at gjøre S. til Syndebuk. S. blev ogsaa af Krigsretten, dog ikke
enstemmig, dømt fra Ære, Liv og Gods, men af Kongen benaadet
med Charges Fortabelse (7. Maj 1677). Men skjønt Undersøgelsen
ingenlunde blev ledet upartisk (det blev saaledes nægtet S. at føre
de Vidner, han ønskede), vil C. Arenstorff dog i Eftertidens Øjne
staa som den, der med al sin Tapperhed bærer Hovedskylden for
Slagets ulykkelige Udfald, medens S. i Virkeligheden staar uden
Ansvar herfor. Selv hans værste Fejl – at han, da han indsaa
Umuligheden af at standse sine flygtende Ryttere, ikke vendte om
og med de Officerer, der fulgte ham, paa ny tog Del i Slaget, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free