Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samsøe, Ole Johan, 1759-96, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tidspunkt Medlem af en af disse den Gang saa meget yndede
litterære Klubber, i hvilke Medlemmerne, for gjensidig at udvikle
hinandens litterære Evner, efter Tur skulde indlevere et eller andet
litterært Arbejde. Da Turen kom til S., skrev han «Fridthjof»,
en nordisk Fortælling i den af Suhm skabte Genre; senere kom
2 andre nordiske Fortællinger, «Hildur» og «Halvdans Sønner».
Rahbek taler i Anledning af disse Arbejder om S.s «mere end
almindelige Fortrolighed med vore gamle Forfædres Karakter, Sæder
og Skikke». Fortællingerne røbe imidlertid ingen Fortrolighed
med Aanden i Nordens Oldtid; de ere gjennemtrængte af en,
undertiden noget sødlig, moraliserende Tone. Om «Hildur» siger
en Anmelder, at den staar højt ved sine «strænge Grundsætninger
og den dybe Ærefrygt for Dyd, Uskyld og Pligt».
Slutningen af 70erne er «Werther-Perioden» i vor litterære
Udvikling. S. besad et irritabelt Nervesystem og et fra Faderen
arvet Anlæg til Tungsind. Han faldt da ogsaa som et Offer for
«Werther-Feberen»; voldsomme Sindslidelser, siger Rahbek, kaldte
Tungsindet frem. Den sidstnævnte hørte selv til de stærkt
angrebne, og han tænkte saa paa en Udenlandsrejse for om muligt
at slippe bort fra Sygdommen. «For at undfly sig selv» og for
at være Rahbek en Trøster paa den tunge Vandring besluttede
S. at følge med ham. I Juli 1782 rejste de fra Kjøbenhavn til
Kiel, hvor de 2 Melankolikere forgjæves søgte at trøste hinanden;
der var meget, de ikke stemte overens i. De fortsatte Rejsen, for
det meste i Fællesskab, over Leipzig, Dresden, Wien, München til
Paris. S. syslede en Del med videnskabelige Studier, særlig i den
græske Litteratur, men dilettantmæssig, uden nogen fast Plan. I
Okt. 1784 kom han hjem, saa temmelig helbredet for sit Tungsind.
Arven var imidlertid opbrugt, og han maatte tænke paa en
Levevej. Efter at han havde tumlet et Aars Tid med forskjellige
Planer og Overvejelser, søgte og fik han Pladsen som Lærer ved
Skolen for de kongl. Pager. Men Gjerningen tilfredsstillede ham
ikke. Han havde det samme kritiske Syn paa Adelen som
Datidens liberale Fremskridtsmænd, hvad man bl. a. kan se af hans
Afhandling: «Endnu noget mere om Adel», der anonymt blev
indrykket i «Minerva» (Dec. 1790). 1791 blev Pageskolen ophævet,
og saa var S. igjen en fri Mand, med 300 Rdl. i Ventepenge.
Men han havde forlovet sig og maatte derfor tænke paa en ny
Levevej. En kort Tid havde han nogle Timer i Borgerdydskolen,
indtil han i Avg. 1792 blev Lærer ved Frue lærde Skole, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
