- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
545

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saabye, Harald Georg, f. 1838, Præst - Saabye, Peter Rasmussen, 1762-1810, Skuespiller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skole. 1864 gik han med i Krigen som Officersaspirant; 1865 tog
han theologisk Embedsexamen, og Aaret efter blev han Lærer
ved Kjøbenhavns Kommuneskoler. 1869 blev han personel Kapellan
i Kundby paa Sjælland, 1875 Sognepræst i Nordby paa Fanø,
1879 i Ovre og Vejstrup paa Fyn, 1884 i Thoreby paa Laaland.
Han har taget Del i Forhandlingerne om Afholdssagen, dels ved
et Par Smaaskrifter («Bibelen og Vinen», 1882; «Endnu et Ord
om Totalafholdssagen», 1883), dels ved at være den ene Indleder
af Diskussionen herom paa Bethesdamødet i Kjøbenhavn 1886.
Hans Opfattelse er denne: set fra Nyttestandpunktet maa
Totalafholdssagen billiges, set fra et kristeligt Stade er den
betænkelig. 1884 udgav han et ret omfangsrigt Skrift, «Om Sekterne
i Danmark med særligt Hensyn til deres Afvigelse i Læren fra den
evang.-luth. Kirke», og 1888 en Række Foredrag, der give «Et
Omrids af Vantroens Historie». 1868 ægtede han Sara Malvina
Bentzen, Datter af Overpolitibetjent Jacob Vilhelm B. og Ingeborg
Kirstine f. Bager.

Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 517.

Fr. Nielsen.


Saabye, Peter Rasmussen, 1762-1810, Skuespiller, fødtes
1. Marts 1762 i Kjøbenhavn – hans Forældre vare Tømmersvend
Peder Christensen S. og Karen Birgitte Andersdatter –, blev ved
Begyndelsen af 1780-81 Danseskolar ved det kongl. Theater og
fik 14. Juni 1781 sin Debut som Lieutenant Krone i «Greven af
Waltron». Han gjorde strax et heldigt Indtryk paa Publikum ved
sit kjønne, aabne Ansigt, sin belevne, friske Tale og sin frejdige,
gratiøse Fremtræden, dog maatte han endnu i nogle Aar nøjes med
Smaaroller og fik først 1786 Plads blandt Skuespillerne, men vandt,
da han endelig anvendtes i betydende Roller, hurtig fast Fodfæste
hos Publikum, og Direktionen føjede sin Anerkjendelse til, i det
den kaarede ham til yngste Deltager i den Studierejse til Tyskland
og Frankrig, Theaterkassen 1788 bekostede for 3 Skuespillere.
Hjemkommen ikke alene bevarede S. sin Yndest hos det kvindelige
Publikum, men han blev i sin Paaklædning snart et Mønster
for Hovedstadens Modekavallerer, og i en Snes Aar stod han som
den ubestridte Indehaver af Repertoirets lystige Elskere og
elskværdige Galninger. S. besad i fuldt Maal Ungdommens Naadegave:
den umiddelbare Sympathi, og han bevarede denne i den kaadeste
Overgivenhed og de vildeste Løjer, ja selv i de lavkomiske
Overdrivelser, hvortil han ikke sjælden lod sig forlede af Publikums

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0547.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free