- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
517

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rønnov, Joachim (Jacob), -1544, Biskop - Rønnov, Marqvard, -1506, til Hvidkilde, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Adelsforfølgelse udbrød paa Sjælland i Jan. 1535, tyede R. til sin
faste Borg Dragsholm, undkom der fra til Jylland og hyldede nu
Christian III. Da de kongelige Tropper efter Slaget paa Øxnebjærg
5. Juli s. A. gik over til Sjælland, kom ogsaa R. tilbage til
sit Stift; i den følgende Tid var han endogsaa blandt de Mænd,
som Kongen under sin egen Fraværelse udnævnte til Statholdere i
Sjælland. Men da Kjøbenhavn i Juli 1536 havde overgivet sig, og
Kongen havde besluttet at styrte Bispemagten, blev R. fangen paa
sin Gaard i Kjøbenhavn. Paa Grund af hans hele egenmægtige
Færd og de voldsomme Ytringer, han ved flere Lejligheder havde
ladet falde, var Kongens Forbitrelse mod ham særlig stor; i det
Klageskrift mod Biskopperne, som i Okt. 1536 oplæstes for den
forsamlede Rigsdag, gaar det især ud over R., hvis hele Færd
dadles paa det ubarmhjærtigste. Han førtes først til Dragsholm,
derpaa til Krogen (Kronborg) og senere (1541) til Visborg paa
Gulland. Hans Venner søgte forgjæves at bevæge Kongen til
Mildhed; selv Kong Gustav Vasa gik til ingen Nytte i Forbøn
for ham. I Begyndelsen lader det til, at R. selv ikke har villet
udstede en Revers om Godkjendelsen af Bispemagtens Inddragelse;
men til sidst lod det dog til at skulle komme til et Forlig, og R.
flyttedes i Begyndelsen af 1544 fra Visborg til Kjøbenhavns Slot,
men her døde han 1. Maj 1544, inden Forliget var kommet i
Stand. Atter et Exempel paa en af Opløsningstidens Mænd, der
ikke kunde finde et fast Stade og derfor maatte gaa til Grunde;
at underordne sig den nye Tids Skik og finde sig i en kraftigere
Kongemagt baade over Stat og Kirke havde R. aabenbart ikke
formaaet.

H. Knudsen, J. R. (1840).
Hist. Tidsskr. 4. R. III.

A. Heise.


Rønnov, Marqvard, –1506, til Hvidkilde, Rigsraad, var
en Søn af ovennævnte Claus R. og Birgitta Christiernsdatter Vasa.
Han var Ridder i alt Fald 1490; Rigsraad blev han i Tiden 1493-97.
Efter Faderen havde han arvet Hvidkilde og sikkert ogsaa
Pantelenene Salling og Sunds Herreder; paa disse sidste fik han i
1497 nyt Pantebrev, der gjaldt for hans Livstid, en Gunstbevisning,
som ikke usandsynlig staar i Forbindelse med hans Tjeneste paa
Toget til Sverige s. A., hvor han skal have ført Hovedbanneret.
1502 havde han Pederstrup Birk paa Laaland og 1503 Ravnsborg
i Forlening. Han døde 1506; hans Hustru Mette, der var Datter
af Joachim Hardenberg og Mette Bertelsdatter Tinhus eller efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free